Forside

Om os, kontakt, medlemskab

Kirkebio, ideer, legal filmvisning

Filmanmeldelser

Materialer

Filmlitteratur

Gabriel

Interfilm

Kurser

Foredrag

Vision

Links



Riga
 


18. Arsenal Film Festival
Riga, Letland, 16.-24. sept. 2006


Af Ulla Hjorth Nielsen


For 20 år siden fik en frihedselskende lettisk cineast ideen til at skabe alternativ filmforevisning på lokale præmisser. Førende filmskabere, fra især Moskva som f.eks. Elim Klimov, tog deres egne ”hyldefilm” (dvs. forbudte film, som aldrig var blevet vist offentligt) under armen og rejste til Riga for at vise dem ved den første Arsenal undergrunds filmfestival. 'Glasnost' sejrede som bekendt, de baltiske lande vristede sig fri af den store sovjetiske bjørn og har siden 1991 været suveræne stater, og år for år har Arsenal FF placeret sig stadig mere markant som kulturtilbud for biografgængere, der i det daglige kun har fem biografer til rådighed i en by på størrelse med København og følgelig et begrænset repertoire, der ikke levner baltiske eller smalle internationale film en chance. Så muligheden for at vælge imellem mere end 100 kvalitetsfilm på en uge er selvsagt populær blandt kultursøgende 'riganesere'.



I den økumeniske Interfilm Jury var opgaven at se film i både Den internationale Konkurrence og Den baltiske Konkurrence, der rummede film i alle genrer fra Estland, Letland og Litauen. I alt 38 film på fem dage. Min rødøjede dagsrekord blev 12 film, heraf fem spillefilm på én dag. Medkombattanter i juryen var Master of Divinity, Gatis Lídums, Riga og Angelika Obert, der i det daglige er rundfunkpræst på Radio Berlin-Brandenburg.

Juryarbejde er det globale overblik over den øjeblikkelige situation for kunstnerisk filmskaben anskuet igennem en lokal optik. Det er også feltet, hvor intereuropæiske personligheder med en kristen livsanskuelse og særlig kærlighed til filmkunsten mødes og udvælger de bedste film. Oplevelsen var stor, kvaliteten høj i begge konkurrencer og mange film levede derfor op til vores mandat: The Interfilm award aims at promoting movies that distinguish themselves not only by their artistic merit, but also by their exploration of the ethical, social and spiritual values that make life human.
 




















 


To dokumentarfilm markerede sig lige fornemt i Den baltiske Konkurrence, så derfor blev der tilsvarende givet to priser: Den ene gik til den litauiske film "Countdown" af instruktøren Anduis Stonys. Hans film har det særkende, at han tør lade kameraet hvile så længe, at Jørgen Leths film ligner rene actionfilm i sammenligning, og alligevel bliver de aldrig kedelige for Stonys ved, at med hans fortælletempo og krav om indlevelse må filmene til gengæld ikke blive for lange. I "Countdown" er han på jagt efter en kompromisløs, litauisk filmskaber fra Sovjettiden, der blev fritstillet, d.v.s. at han blev arbejdsløs og glemt. I vor motivation for filmen hed det: In his moving documentary about film director Augustinas Baltrusaitis his colleague Andruis Stonys presents to us a saga about the strength of human spirit. The spotlight is on maintaining God given human dignity despite being victimized by a system.

Den anden pris gik til den lettiske film "Ex Amen", der handler om noget for os danskere så fremmedartet som, at bedemandens opgave også omfatter talen ved graven, når mennesker uden medlemskab af et trossamfund skal begraves, og dem er der mange af i den tidligere sovjetstat Letland. For at opnå tilstrækkelig professionalisme i ekspeditionen af de døde gennemgår bedemandsaspiranten et ti-dages kursus. Vi skrev: In the absence of faith death can become just a sort of stage play. While avoiding taking sides the director Inese Kļava underscores the importance of faith in a sincere attitude towards dying.



Den økumeniske hovedpris i Den internationale Konkurrence gik til en film, der tager illusionen om den amerikanske drøm ved vingebenet. Film virker så autentisk, at man næsten glemmer, der er tale om iscenesættelse, fordi instruktøren tydeligvis har sine rødder i dokumentarismen, har foretaget en gennemgribende research og tør bruge amatører. Instruktørens afstamning er iransk, hans fremragende film Man Push Cart (billedet ovenfor) er en amerikansk post 9/11 film og vor pris-begrundelse lyder: "Man Push Cart" deals with the strength of the weak. The director Ramin Bahrani skillfully juxtaposes New York as a symbol of success and wealth with the underprivileged street salesman Ahmad who with his life dares to challenge the popular notion that only the rich can be strong.

To danske film blev vist under festivalen og vel modtaget af publikum: "Drabet" uden for konkurrence, og den humoristiske, men alligevel seriøse dansk/islandske feel-good-film "Voksne mennesker".

Den 18. Arsenal FF var en meget opløftende oplevelse. Festivalen, der finder sted hvert andet år, begyndte som et anarkistisk projekt i 1986 under 'glasnost', og den tør stadigvæk at satse på det sjældne og det anderledes.
 


 


Denne hjemmeside blev opdateret 3/10, 2018