Tilbage til forsiden





















 


Filmlitteratur
Anmeldelser og omtaler af litteratur, der beskæftiger sig med film, særligt til undervisning i kirkelig sammenhæng og til almindelig fordybelse.


Sådan set

Gudmund Rask Pedersens nye bog, "Sådan set - en samtalebog om film, kristendom og menneskeliv", anbefales af Lars Peter Wandsøe Kristiansen i denne anmeldelse.
Klik her!




Film skal ses i religion

Mimi Olsen har sammen med Stine Ballisager fra Ørestad Gymnasium skrevet denne fremragende brugsbog om film i religions-undervisningen. "Film skal ses i religion" har modtaget denne fine anmeldelse i Gymnasieskolen.
Mange præster og kirke/kultur-medarbejdere vil utvivlsomt også kunne få gavn og glæde af bogen. Den kan købes relativt billigt hos saxo.com

Konfirmandundervisning med billeder

En bog med fem bud på inddragelse af billeder i konfirmand-undervisningen: kunst, digitale billeder, film, musikvideoer og tegneserier. På hver deres måde åbner de for samtaler mellem billeder, kristendom og konfirmander. Læs Kirke og Films formand Louise K. Rasmussens anmeldelse her.

Ondskab i kunst og religion

De etiske og moralske spørgsmål, der rejses i moderne kunstværker, ligger tæt op ad religiøse og teologiske spørgsmål. Det mener bestyrelsesmedlem i Kirke og Film, sognepræst Jes Nysten, der har skrevet en bog om det onde i kunst og teologi: Fri os fra der onde er anmeldt af Dorte Washuus Bundgaard på kristendom.dk
 


Køb bogen billigt hos William Dam




 


Jesus går til filmen

Den første bog på dansk om Jesus på film udkom i 2007 - og med støtte og bidrag fra Kirke og Film. Titlen er: "Jesus går til filmen - Jesusfiguren i moderne film". Bogens artikler omhandler en række film, der mere eller mindre tro mod den oprindelige fortælling portrætterer Jesu liv og død, f.eks. "The Passion of the Christ", "Jesus Christ Superstar" og "The Last Temptation of Christ." Derudover præsenteres et antal moderne film, hvor personer eller figurer kan tolkes som Jesus-skikkelser f.eks. "Terminator I-II", "Life of Brian" og flere af Lars von Triers film såsom "Breaking the Waves", "Idioterne" og "Dogville". Blandt bogens bidragydere er Geert Hallbäck, Peter Tudvad, Jes Nysten og Paul Otto Brunstad.
Ida Auken og Bo Torp Pedersen (red.): Jesus går til filmen. København 2007, Forlaget Alfa, 140 sider, ill., indb.

• Forlagsomtale her.
• Jesus på det store lærred: "Jesus går til filmen er en glimrende brugsbog, der henvender sig til folk med interesse for kristendom og film." Anmeldelse af Palle Schantz Lauridsen på kristendom.dk
• "Jesus går til filmen skal således varmt anbefales generelt som en vidende og inspirerende men relativt letlæst bog, specielt anbefales den til undervisere. Bogen er i et nydeligt tryk med enkelte illustrationer og en fyldig creditliste til de omtalte film." Anmeldelse af overlærer, mag. art. Bent Liholm.


 


 


Denne hjemmeside blev opdateret 4/1, 2019