Ustyrlig

Denne meget stærke og bevægende film handler om den livskraftige pige Maren (intenst og overbevisende spillet af unge Emilie Kroyer Koppel) som ikke vil indordne sig under konformiteten, men gør oprør mod tidens normer og moralbegreber. Maren udsættes fra ganske ung for det ene overgreb efter det andet, svigtes af sin mor, forekommer “ustyrlig”, havner under børneforsorgen og placeres efterfølgende på kvindeanstalten på Sprogø i 1933. Uregerlige kvinder blev dengang isoleret på Sprogø, mænd tilsvarende på Livø, som har sin egen skrækkelige historie, der også fortjener sin helt egen film.

Overlægen, som har tilsyn med anstalten på Sprogø, er en typisk idealistisk, iskold mand, som virkelig mener, at han er et højerestående menneske og derfor har både ret og pligt til at dømme andre. Han beskriver Maren som åndssvag og antisocial, og derfor skal hun naturligvis begrænses. Anstalten på Sprogø styres til daglig med myndig hånd af den hvidklædte sygeplejerske Frk. Nielsen, der næsten bringer mindelser om den onde sygeplejerske i “Gøgereden”. Duksen Sørine viser sig at have sin egen hemmelighed, som jeg ikke skal afsløre her.
Maren forsøger at vække de resignerede piger på anstalten til live, men kommer snart i så alvorlige problemer, at der ikke er nogen løsning for hende. Vi iagttager en klassisk problematik i at vende den anden kind til (Sørine) eller kæmpe imod (Maren).

Filmen er et minde over de over 500 anbragte kvinder fra årene 1923 og helt frem til 1961 (det er kun 62 år siden) og alle de børn, der blev taget fra deres mødre under påskud af at mødrene var “åndssvage”, samt over de mere end 13.000 kvinder og mænd, der blev tvangssteriliseret som følge af sterilisationslovene fra 1930erne.

Et af de temaer, filmen behandler, er det at gøre sig til dommer over andres liv og krop. Skal samfundet bestemme, hvordan samfundsborgere skal leve deres liv? Hvem der er værdige til at få børn? Man må uvægerligt tænke på nutidens socialdemokratiske politik med tvangsfjernelser og tvangsbortadoptioner, samt hvordan højnelsen af abortgrænsen i værste fald kan bruges på samme måde – til tvangsaborter stadig senere i graviditeten.

Jeg sad i biografen med en klump i halsen, tårer i øjnene og en rådden smag i munden. Det er en dårlig stat, der ikke lærer af sin egen historie og egne fejltagelser. I endnu nyere tid har vi spiraleksperimentet på Grønland, som igen grunder på den samme gamle opfattelse om, at “vi alene vide” hvordan folk skal leve og opføre sig, og hvem der ikke skal formere sig. Om 50 år kan vi med stor sandsynlighed se film om hvordan det var at være fanget i systemet i 2023, og efterfølgende kan stadig flere mennesker, der har fået ødelagt deres liv, modtage en undskyldning fra regeringen. Tomme undskyldninger er lette at give. Men en undskyldning med substans i er dog at ændre praksis.

Jeg anbefaler varmt denne film, den går lige i hjertet og giver meget at tænke over og diskutere.

Hvor går filmen? Tjek: Kino.dk

Andre anmeldelser:  ekko  ~  Moovy