Da Sophia mødte Sylvain (Simple comme Sylvain)

Sophia og hendes mand Xavier tilhører det fransktalende Canadas intellektuelle og kulturelle elite. Ved deres gastronomiske par-middage debatteres naturvine og filosofi – ordrige, blodfattige diskussioner, der vidunderligt humoristisk skildret fortsættes gennem den åbne dør mellem ægteparrets adskilte soveværelser. Parret har netop købt en idyllisk hytte dybt inde i de store skove, og da “idyllen” viser sig at være et faldefærdigt “håndværkertilbud”, mødes Sophia med håndværksmesteren, den flotte, selvsikre, single, stor-sexede Sylvain ude i hytten. Det virker – jf. ovenstående – forståeligt, at mødet mellem de to midaldrende modsætninger meget hurtigt munder ud i meget hed og lidenskabelig sex i skovhytten! Men forholdet udvikler sig til voldsom forelskelse, svidende savn og dyb kærlighed.

Så står alle de banaleste, klassiske film-klicheer om forelskelser på trods og på tværs af klasseskæl og samfundskonventioner opmarcheret: Hun præsenteres for hans familie: dårligt klædt, fordrukken mor, negleklinik-ejer-søster, vulgærsprog. Han for hendes omgangskreds af uni-professorer, underspillet elegance og hånende små-smil over hans vulgærsprog. Men de to vidt forskellige grupper afslører også fine fællestræk og imødekommende åbenhed overfor hinanden, så måske er der håb om en fælles fremtid for Sophia og Sylvain, for sand, ægte kærlighed overvinder jo alt…eller?

Her bryder filmen så modigt moderne og overraskende med alle den klassiske klasse-forskels-kærligheds-film-konventioner – både via Magalie Lepine Blondeaus og Pierre-Yves Cardinals formidable, sugende sensuelle spil i titelrollerne, og sin realistiske form, hvor replikker ramler ind over hinanden, og klipningen forstærker kontraster mellem klasser og miljøer.

Den danske titels tydelige reference til “Da Harry mødte Sally” er nok billetsalgsfremmende, men misvisende, da denne canadiske film med sin fremmedartede, nasale dialekt, er langt fra en Hollywoodsk kærlighedskomedie! For det viser sig, at Sophia formår at leve op til både Napoleons smældende punch-line: ” i kærlighed kan man kun sejre ved flugt” og Paulus’ smukke udsagn: “størst af alt er kærligheden” på overraskende, forunderlig vis og helt uden moraliserende, løftede pegefingre, Modigt, moderne og dybt tilfredsstillende. Se selv!

Links
ekko  ~  Moovy
_ _ _