Frost 2

Frost slog i 2013 alle rekorder for animationsfilm. Den indtjente uhyrlige summer og fik både Oscarstatuetter og en Grammy, og man skulle være både blind og døv for ikke at opdage Frost-hysteriet, som fulgte i kølvandet på succesen. Alle raske piger og drenge var med på Frost-vognen og skrålede med på ”Skal vi ikke byg’ en snemaaand”.

Disney er kendt for mangt og meget, men ikke for at være sene til at give den fuld gas på merchandise-fronten, og sengetøj, Happy Meals og blyantspidsere med de elskede figurer Elsa, Anna og snemanden Olaf blev langet over disken i et hæsblæsende tempo. Derfor kom det heller ikke som et chok for nogen, at der hurtigt blev planlagt en toer, som meget belejligt landede i de danske biografer 1. juledag.

Desværre virker det som om, at Disney har været en knivspids mere kyniske, end de plejer og har ladet succes-algoritmen udtænke den perfekte efterfølger. Alt det, som var populært ved Frost 1 er der skruet op for: Sangene, de sjove dyr og ikke mindst kostumeskift for Elsa. Faktisk skifter hun tøj så mange gange, at selv Elton John og Lady Gaga må være grønne i hovederne af misundelse.

Selve historien er mildest talt lidt af en rodebutik med en masse halvfærdige idéer. Og det er synd, for idéerne fejler hver især ikke noget, hvis man blot havde valgt en enkelt eller to og givet dem tid og plads til at udfolde sig.

Elsa, med de magiske ishænder, og hendes lillesøster Anna skal ud på en farefuld færd for at løse mysteriet om tundrafolkets fortryllede skov, der ligger indhyllet i en uigennemtrængelig tåge. Her skal de kæmpe mod de fire store naturånder ild, vand, luft og jord, men den historie forløses aldrig helt. Til gengæld bliver en noget fortænkt pointe om vands hukommelse løsningen på filmens store gåde. Og ja, det kan på papiret synes ambitiøst og prisværdigt at basere en blockbuster af en børne- og familiefilm på et så hardcore naturvidenskabeligt fænomen som vands hukommelse, men i praksis gik den pointe ikke hjem hos hverken mig eller min 5 årige søn, som var indkaldt som Frost-specialist til denne anmeldelse.

Dannelsesrejsen for Elsa og Anna byder naturligvis på en masse sjove oplevelser, hvor især Olaf får megen spilletid til at optræde på slap line. Særlig er hans komplette gennemspilning af den første Frost-film virkelig morsom, og Martin Brygmann gør det godt som hans danske stemme.

Til trods for alle de mange og desværre mislykkede forsøg på at få Frost 2 til at fremstå som en helstøbt film, står den alligevel tilbage som en god oplevelse, og det skyldes Disneys formidable evne til at skabe karakterer, der ikke altid behøver en stærk historie for at fungere. Anna, Elsa, Kristoffer, Svend, Olaf og de fleste andre bifigurer fremstår ægte og troværdige. Dette kombineret med en detaljerigdom og opfindsomhed i både animation og scenografi gør Frost 2 værd at se sammen med familiens yngste. Selvom den, modsat den først Frost, nok ikke ryger i heavy rotation på hverken DVD-afspilleren eller streamingtjenesten senere.