Bag murene i Samsø præstegård

Af Anne-Birgitte Zoëga

Fascinerer og forskrækker, drager og frastøder: Det er, hvad den kvindelige præst i TV-serien "Strisser på Samsø" gør ved seerne.

Interessant er det i sig selv, at en præst spiller en så fremtrædende rolle i det lille univers, serien foregår i. Det er næsten som i et landsbybillede fra en Morten Korch film. Der er landbetjenten og sekretæren, købmanden, kroværten/servitricen, landsbytossen/særlingerne, arbejderne/bønderne/fiskerne, sladderkonerne og præsten.

Heri adskiller serien sig ikke stort fra andre lignende landsby- eller nærsamfunds-skildringer i bog, film eller TV- serie udgave. Der er heller ikke tal på de udenlandske TV-serier, der er modelleret over en strissers arbejde og krydret med scener og problemstillinger fra hans privatliv.

Forskelligheden dukker op med den kvindelige præsts rolle i serien. Hun bliver eksemplet på, alt det, der ligger lige eller længere nede under overfladen i det lille samfund og måske også i hver af seriens personer, og som sådan opleves hun som farlig, for ikke at sige næsten dæmonisk. Præsten er den, der kender ø-boernes hemmeligheder, og som samtidig selv er fuld af hemmeligheder.

Det mystiske og det dæmoniske ved hendes karakter hænger tæt sammen med den religiøsitet, hun forvalter, og den seksualitet, hun udstråler. Adskillige kopper kaffe med mere har hun forsøgt at invitere den forsømte, men dog ikke ganske intetanende eller uinteresserede strisser på.

Som seer kan man ikke undgå at spørge efter karakteren af de forhold, hun har til flere af øens yngre mænd. Hvad er det for en mærkværdig fugleskør hanrej af en mand, hun er gift med? En mand, der graver sig ned med kikkert og kamera - måske for at fotografere fugle, måske for holde øje med eller afsløre konen i hed elskov med én af øens særlinger.

Hvad er det, der foregår i kirkens sakristi og bag præstegårdens mure? Er det af religiøse grunde, at øens beboere kommer til præsten, der som en god kristen er forsvarer for de svage og udstødte? Åbner præsten kirken som helle for dem, som ikke kan finde fred andre steder, eller er det seksuelle, dunkle, for ikke at sige dæmoniske ting, der er på spil?

Svarene svæver i seernes modtagerkanaler, og mystikken, dæmonien og erotikken breder sig.

Som kvindelig teolog/præst har jeg naturligvis overvejet denne sammenkædning af en kvindelig præst med dæmoni og religiøsitet, med sex og næstekærlighed. Umiddelbart ser det ud som om, der bliver trukket på de ældgamle konnotationer til kvindekønnet. Man kunne spørge, om man kunne have fået det samme ud af rollen, hvis der havde været tale om en mandlig præst.

Man skal ikke summe længe på det spørgsmål, før svaret bliver: nej! De ingredienser, rollen er sammenkogt af, går specifikt på "dyder", der traditionelt er tillagt kvinden. Hun er både luder og madonna - på én gang den farlige, urene, som forfører til sex og mørkets kræfter, og den fortrolige, rene, der ofrer sit eget privatliv for at hjælpe menighedens medlemmer. Eksempelvis spiller hendes nære forhold til øens luder både på det ene og det andet aspekt.

Hvis jeg ser mig lidt omkring i kredsen af kvindelige kolleger, må jeg konstatere, at Samsø-seriens kvindelige præst ligger temmelig langt fra virkeligheden. Man skal kombinere mange forskellige kvindelige præster fra virkelighedens verden sammen for bare tilnærmelsesvis at få en figur som denne. Men det er måske heller ikke så meget virkelighedens mystik eller mangel på samme i præstegårdene rundt i landet, man skal hæfte sig ved eller drage paralleller til.

Snarere er det springende punkt valget af en kvindelig præst til at symbolisere alt hvad, der er helligt, farligt, mystisk, dæmonisk og seksuelt dragende og frastødende.

Her er vi nået langt ud over Morten Korchs univers og langt ind i danskernes syn på præster og i særdeleshed på kvindelige præster.

Det, man i bemærkelsesværdig grad savner hos præsten på Samsø, er hendes faglighed. Hun er blevet totalt opslugt, for ikke at sige ædt op, af de roller og relationer, hun i lokalsamfundet indgår i. Der er ikke blevet meget teolog tilbage efter, at forfatterne har været i gang med manuskript-leret.

Her rammer forfatterne lige ned i en debat omkring præster og en frustration hos mange kvindelige præster. Debatten går på, at kvindelige præster fortaber deres faglighed og drukner i de roller i nærsamfundet, der står klar til at blive udfyldt. Frustrationen hos kvindelige præster er den konstant at være udskældt for dette - til trods for bestræbelsen på i præsterollen netop at være en ordentlig teolog.

Med denne debat in mente vil jeg hævde, at Samsø-præsten ikke ligner prototypen på en dansk kvindelig præst. Samtidig vil jeg ikke afvise, at der er problematiske aspekter omkring den kvindelige præsterolle, som afspejles i TV- serien.

Når det er sagt, må jeg medgive forfatterne, at det på et andet plan er velvalgt at bruge netop en kvindelig præst som symbol på alt, der drager og frastøder, og på de hemmeligheder, der er i lokalsamfundet, fordi kvinderollen og præsterollen traditionelt har været og for så vidt stadig er bærer af hele den kompleksitet, som ønskes skildret.

Hvem andre i serien kunne man have forestillet sig rumme det samme? Ingen uden den, der er tæt på det hellige - præsten, og den, som traditionelt identificeres via sit køn og sin seksualitet - kvinden.

På sin vis må man, selvom det fra mit synspunkt ikke sker uden blandede følelser, kalde forfatternes valg for en genistreg. Vi bliver hængende foran TV-skærmen, tryllebundet af alt det, der foregår lige eller længere nede under sendefladen.

"To be continued..."