Europæisk films største problem er i virkeligheden ganske enkelt at blive set. Derfor er der grund til at glæde sig hver gang, gode europæiske film bliver gjort lettilgængelige. Firmaet Gloria har erhvervet rettighederne til otte film af den franske instruktør François Truffaut. To af filmene får repremiere i biograferne i nye kopier, og alle otte film udkommer på video til efteråret.

Truffaut er det største og væsentligste navn i den strøm af nye film og instruktører, som i slutningen af 50'erne ramte først de franske biograflærreder, men snart rev en hel verden med. Det var film, som emmede af friskhed og ungdommelighed både i kraft af dagligdags miljøer og mennesker og i forhold til de filmsproglige konventioner.

Størstedelen af de nye instruktører i Den nye Bølge, som etiketten kom til at lyde, gled efterhånden ud i glemslens mørke, men forskellige enkeltpersoner og grupperinger udskilte sig. Én af grupperne samledes omkring filmtidsskriftet Cahiers du Cinéma.

François Truffaut blev født 6. februar 1932 i Paris. Sandsynligvis var han et forsømt barn, og problemerne fortsatte ind i ungdommen, hvor biograferne og deres film blev hans tilflugt - og redning, ikke mindst fordi han her traf kritikeren André Bazin, som var mentor for filmentusiasterne på Cahiers du Cinéma.

Således blev Truffaut en del af det nye filmmiljø, kritiker og siden instruktør. Men han, som i begyndelsen var én af de mest højtråbende modstandere af det etablerede filmmiljø, viste sig som instruktør at være den store fornyer af filmfortællingens tradition.

Hvor den anden store rebel i Den nye Bølge, Jean-Luc Godard, gennem form-eksperimenter, lommefilosofisk snak over kaffen og pseudorevolutionære attituder nedbrød sit eget sprog, udnyttede Truffaut konstruktivt lærdommen fra så forskellige forbilleder som Jean Renoir og Alfred Hitchcock og skabte sine egne personlige film.

Temaet i Truffauts film er ofte længsler og lidenskaber, som ikke kan tilpasses de givne vilkår, som derfor får en tragisk udgang, og motivkredsen præges af barnet, kvinden, filmen og døden. Truffaut giver den kendte tematik nyt liv, veksler mellem moderne og historiske rammer og former den i skiftende genrer.

François Truffaut døde 21. oktober 1984 (af en kræftsvulst i hjernen), men godt tyve værker står tilbage som et levende og nærværende minde om Truffaut og hans kunst. De otte film, som nu igen bliver tilgængelige, er: