AF BENNY AROS

Kirkefolk strides om mange ting og gør det gerne og højlydt. Men et synspunkt samler de fleste af de såkaldte aktivister: det står kronisk skidt til med menighedens engagement - og måske også tro.

Det sagde man også i halvfemserne, med en let omskrivning fra en kendt revyvise. Men i slutningen af 1800-tallet skete noget afgørende. De store folkelige vækkelser gik over landet og resulterede i de bevægelser, vi stadig opfatter som folkekirkens fundament - den grundtvigske og Indre Mission, men også mindre bevægelser som Luthersk Mission og en række af frikirkerne. Det meste af det, vi kender i dag, så lyset dengang.

Enkelte datoer står som en slags åndelige mileple. Natten til 21.november 1893 fandt en frygtelig ulykke sted i Harboøre. 26 fiskere fra lokalsamfundet omkom på havet. Ved begravelsen mandag 27. november talte pastor Carl Moe, og den tale satte Indre Mission på de daværende mediers - dvs. avisernes - dagsorden. For Moe satte skel mellem troende og ikke-troende, mellem frelste og fortabte. Hvad pastor Moe præcist sagde, står hen i det uvisse. Men sikkert er det, at debatten rasede voldsomt mod Indre Mission - og vækkelsen blomstrede.

Historien sttes påny på mediernes dagsorden, denne gang TV og DR2, i en temaaften om vækkelse, der foreløbig er programsat til lørdag 24. oktober. Vækkelsen i 1890'erne havde allerede godt fat i det fattige fiskersamfund, da kastrofen fandt sted, og den dag i dag kan man næppe besøge Harboøre uden at opdage, at vækkelsen fortsat spiller en rolle. Men trods det store missionshus og trods en aktiv ungdomsafdeling virker det som om, vækkelsen har tabt pusten og er blevet for de få, og generelt ud over landet har man indtryk af, at de gamle bevægelser er i defensiven.

I stedet er andre kredse gået i gang. Flere frikirker og de karismatisk orienterede dele af folkekirken forsøger sig med nye kampagner. Der er dukket grupper som Dansk Oase og Forum for en Fri Folkekirke op, og i sommer kunne en ny amerikansk inspireret bevægelse som "Det er for mnd" samle ca. 700 deltagere i Roskilde.

Men Ånden blæser hvorhen den vil, og alle anstrengelser til trods fænger ilden ikke rigtigt, selv om katastroferne hverken i størrelse eller antal er blevet mindre siden 1893. I aftenfladen rejses spørgsmålet "hvorfor?" Er de sociale forudstninger ikke de rigtige, er danskerne måske vakte nok i forvejen eller..? Tema-aftenen tilrettelægges i et samarbejde mellem TV-Provinsafdelingen og Danmarks Kirkelige Mediecenter.