AF KIM BORREGAARD ERIKSEN

Artiklen begynder således

Lige siden det blev muligt at sende gudstjenester via elektroniske medier, har der foregået en debat om anvendeligheden af elektroniske medier til transmission af gudstjenester.

Forholdet til den elektronisk formidlede gudstjeneste har fra kirkens side været ambivalent. På den ene side har der været forståelse for, at den elektronisk formidlede gudstjeneste kan være en erstatning for den "rigtige" gudstjeneste i forhold til svage grupper, men på den anden side har kirken altid haft et forbehold angående denne form for gudstjeneste. Den har aldrig været regnet for ligeværdig med den fysiske tilstedeværelse i kirkerummet, og der har været en frygt for, at den skulle holde nogle hjemme fra den "rigtige" gudstjeneste.

Jeg finder det interessant at se på tv-gudstjenesten som et selvstændigt udtryk for kirke og kristendom i Den Danske Folkekirke. Hvilke muligheder og problemer er der ved tv-gudstjenesten som kirkelig kommunikationsform? Kan kirken blive ved med at se på tv-gudstjenesten som et nødvendigt, men dårligt supplement til den fysiske tilstedeværelse i kirkerummet ved gudstjenesten?