AF BO TORP PEDERSEN

Jeg kan ikke mindes, at nogen har sagt eller skrevet, at kvantitet er bedre end kvalitet. Der er ingen tvivl om, at kvalitet er et plus-ord, hvad enten vi taler om miljø og samfund eller om kultur og fjernsyn. Somme tider bliver dansk også brugt som et plus-ord - som en slags kvalitetsmærke, men i forskellige betydninger og konsekvenser.

Kulturminister, Elsebeth Gerner Nielsen (R) kaster sig gerne ud i nogle overvejelser om begreberne dansk og kvalitet. Vi er meget glade for, at ministeren til dette nummer bidrager med artiklen "Lad os få mere dansk kvalitets-tv". Vi vil spændt følge de mediepolitiske forhandling for at se, om eller hvordan ministerens ønsker kan opfyldes.

En kvalitets-diskussion er imidlertid ikke altid velkommen, f.eks. skal man ikke gå i rette med kunstnere, for så går man også i rette med det allerhelligste i det moderne samfund: den kunstneriske frihed og ytringsfriheden. Men er det sandt, at disse værdier er de højeste værdier i menneskeheden? Hvad er i det hele taget kunst og kunstneriske værdier?

En sådan grundlæggende og etisk diskussion interesserer visse kunstnere og medie-udbydere sig tilsyneladende overhovedet ikke for, og den interesserer heller ikke en stor del af den medieforskning og journalistik, der har disse ytringer som objekt. Her gør man alskens krumspring, som skal kamuflere en ligeglad holdning over for menneskelige og åndelige værdier med postmodernistiske alt-er-kunst attituder og kølig videnskabelig pseudo-objektivitet.

I dette nummer af Vision tager vi nogle af disse diskussioner. Vi fortsætter gerne på internettet, og i næste nummer, hvor bl.a. medie-eksperternes vurdering af PC- og videospil diskuteres.