TV / Radio

DK4 - en ny slags tv-station

AF KIM BORREGAARD ERIKSEN

DK4 begyndte at sende i december 1994 og distribueres via hybridnet og gennem antenneforeninger. TV-stationen kan dog også modtages via en digital satellit-modtager. DK4 kan for tiden ses af cirka 700.000 husstande, der betaler omkring 6 kr. månedligt for at modtage programmet.

Fast indtægt

Ved brugerafstemningerne i 1999 blev DK4 stemt ind i Tele Danmarks Kabel-tv i de fleste amter, men altså ikke i alle. Dette skabte så meget politisk røre, at DK4 også kom på nettet i flere af de andre amter. Baggrunden for den politiske pression er, at DK4 transmitterer møderne i Folketinget.

Det er til stor gavn for DK4, at der er bruger-afstemninger, som sikrer stationen en fast indtægt fra kabel-net og fællesantenne-anlæg, hvis stationen ellers bliver stemt ind.

Da jeg besøgte stationen, brugte direktør Stig Hasner selv ordet “licens” om disse penge. DK4 har valgt ikke at sende reklamer, men der er intet i lovgivningen, der forbyder stationen det.

Programflade og seertal

DK4 sender dansk tv 24 timer i døgnet. I perioder præges dagtimerne af de nævnte transmissioner fra Folketinget. De øvrige programmer er magasin-programmer af forskellig art. Der ny-produceres cirka 4 timer dagligt. Der er mange genudsendelser, men gennem et rotations-princip sikres det, at samme program ikke sendes flere gange på samme tidspunkt.

Det er svært at lave seermålinger af kanalen, da TV-meter-målingerne giver så små udslag, at de reelt ikke kan bruges til noget. Stig Hasner mener, at stationens bedste sendetid er efter kl. 23. Det er det tidspunkt, hvor andre kanaler begynder at sende tv-shop, amerikanske serier eller andet ligegyldigt. Her bliver DK4 et godt seriøst alternativ.

DK4 adskiller sig især fra de andre stationer ved at sende ukommenteret og uforkortet fra Folketinget, ligesom DK4 sender hele debatter fra politiske partiers landsmøder. I modsætning til andre stationer sender DK4 gerne u-redigeret og giver derved seerne mulighed for at få et ‘uforstyrret’ indtryk af det, der sker, og ikke blot den redigeret virkelighed, der leder efter den gode historie.

Fremtids-scenarier

Stig Hasner har et dystert fremtidsbillede af stationer som DK4. Når digitaliseringen giver mulighed for, at vi hver især kan sammensætte vor egen tv-pakke, kommer DK4 i klemme. DK4 er klar over, at kanalen får svært ved at blive indvalgt i pakke-løsninger, da DK4 har forholdsvis få seere. Derfor ser han kun to scenarier for DK4s fremtid: Enten må kanalen ændre koncept og medtage populære programtyper som Pernilles univers og film, eller også må kanalen sikres ad politisk vej med et must carry (og must pay) -princip, så DK4 sikres en plads i alle kabel-tv-net og fællesantenne-anlæg.

Der er ingen tvivl om, at Hasner selv foretrækker det andet scenarie, men jeg mener, at den digitale fremtid også medfører en positiv ny mulighed for DK4.

I fremtidens digitale-tv-brug forudses det, at vi vil tænke mere i programmer end i kanaler. Her kunne jeg godt forestille mig, at vi ved siden af et par offentligt finansierede flow-kanaler også fik en Public Service-pulje med midler til enkelte programmer eller serier af særlig samfundsmæssig og kulturel værdi. Hvis sådan en pulje blev virkelighed, ville DK4 med sin nuværende profil kunne give nogle gode program-bud og dermed også få en vis andel af sådanne midler.

Også kirkeligt

Under alle omstændigheder er det positivt og tankevækkende, at en privat-ejet tv-station som DK4 sender programmer, som man førhen kun ville forvente at finde på en Public Service-tv-station.

Nu er der endog kirkelige programmer, idet KLF, Kirke & Medier har formidlet en aftale mellem DK4 og bl.a. de folkekirkelige mediekonsulenter og Danmarks Kirkelige Mediecenter, sådan at nogle af deres produktioner vises på DK4.

---