Belfast

Filmen ”Belfast” kaster os direkte ind i de voldsomme uroligheder i Belfast 15. august 1969 (markeret med tekst). De blev indledningen til 30 års nordirsk borgerkrig, ofte kaldet ”The Troubles”, som sluttede med The Good Friday og Belfast aftalerne, der trådte i kraft 2. december 1999.

Ifølge filmen blev de religiøse og politiske dimensioner af konflikten overskygget af bandevold og -hærværk. Filmen skildrer en lille protestantisk familie i ét af de fattige arbejderkvarterer i Belfast, hvor det er svært at tjene til livets brød på ærligt vis. Familiefaderen har fået arbejde i England. Det hele fortælles i den 9-årige dreng Buddys øjenhøjde, hvor mor og bedstefar er tilværelsens holdepunkter, og hvor den første forelskelse spirer på skolebænken.

”Belfast” repræsenterer i sin fremtoning en velkendt form for engelsk filmrealisme, og det er sympatisk at ville skildre omgivelsernes pres på borgere, som ’bare’ vil arbejde og leve et nogenlunde normalt liv med deres kære. Men det medrivende menneskelige drama udebliver, og en vis pænhed vinder – utroligt nok den voldelige og voldsomme sammenhæng taget i betragtning. Øjenhøjden er nok drengens, men tonen er den voksnes temmelig nostalgiske tilbageblik på barndommen.

Tidsbilledet udsmykkes af filmcitater, sange og musik. Personerne ser ”High Noon” (instr. Fred Zinnemann, 1952) og ”The Man Who Shot Liberty Valance” (instr. John Ford, 1962) på TV. Citaterne herfra er udtryk for, at mennesker bør stå imod uret og voldsmænd. Filmens personer holder pause fra virkeligheden i biografen, hvor de ser ”One Million Years B.C.” (1966) med Raquel Welch og ”Chitty Chitty Bang Bang” (1968) med Dick Van Dyke. Van Morrison bidrager med 8 sange til filmen, men det er svært at opfatte teksterne. Én af sangene, ”Carrickfergus” udtrykker dog klart nok noget centralt i filmen: ”The sea is wide and I can’t swim over” og ”my childhood days bring sad reflections of happy days so long ago”. Mod slutningen ser Buddy sine forældre glade, da vi får en energisk udgave af 1967-pop-hittet ”Everlasting Love” – et udtryk for håb på trods?

For publikum i 2021-2022 risikerer filmen at blive noget ‘historisk’, idet den aktuelle irske og nordirske situation er en helt anden. Den ulyksalige forbindelse mellem religion og politik synes så småt ved at smuldre, og en ny tredje politisk kraft er på vej frem. Vil Boris Johnsons besynderlige Brexit-ordning for Irland og Nordirland fremme den bedste løsning, at Irland bliver én ø og én stat?

Instruktøren

Kenneth Branagh, født 1960 i netop Belfast, har selv udtalt, at det er hans mest personlige film. Ja, sandsynligvis er det hans eneste personlige film. Både som skuespiller og instruktør står Branagh for film i skiftende genrer, og han vil sikkert gerne sammenlignes med Laurence Olivier, men der er kvaliteten til forskel. Bedst går det for Branagh som skuespiller, f. eks. som en isnende elegant-kynisk Reinhard Heydrich i ”Conspiracy” (instr. Frank Pierson, 2001), men han er også en OK Kurt Wallander i den engelske kopiserie og har ydet andre hæderlige præstationer, men hans Hercule Poirot i de egne overflødige kopi-udgaver af ”Murder On The Orient Express” og ”Death On The Nile” er ufattelig dårlig og fjollet. Branagh medvirker ikke selv i ”Belfast”, som er befolket af glimrende ‘lokale’ skuespillere – samt den 87-årige Judi Dench.

Diskussion

Nogle anmeldelser med forskellige synspunkter er en god anledning til at diskutere, om filmen er for pæn og nostalgisk eller snarere positivt opmuntrende på trods af sammenhængen.
1) Simran Hans: 2 ud af 5 stjerner https://www.theguardian.com/film/2022/jan/22/belfast-review-kenneth-branagh-jamie-dornan-judi-dench-ciaran-hinds-feelgood-memoir
2) Peter Bradshaw: 5 ud af 5 stjerner
https://www.theguardian.com/film/2021/oct/12/belfast-review-kenneth-branagh-jamie-dornan-judi-dench
3) https://www.kino.dk/film/b/be/belfast

Filmen lægger desuden op til en diskussion om tro og politik, katolicisme vs. protestantisme, livsholdning og social erfaring. Er religion og tro en hovedårsag til konflikterne på den irske ø og borgerkrigen i Nordirland – eller…..?