Birthday Girl

Selv havde jeg aldrig skænket det en tanke: At når man befinder sig i internationalt farvand, hvad enten det er i en robåd, på en luksus-yacht eller som her på en flydende provinsby af et krydstogtskib, så er man helt bogstaveligt uden for lands lov og ret. Det kommer mor Nanna og datter Cille til at erfare på barskeste vis. Mor skred fra far for år tilbage, hvilket Cille hader mor for; mor vil gerne (gen-)oprette et godt, tæt forhold til Cille og har i et miks af hektisk desperation og overpyldrende hjælpeløshed inviteret Cille til at fejre sin 18-års fødselsdag på et enormt krydstogtskib med destination Bahamas.

Med formidabel filmisk fornemmelse indklipper Noer små, korte scener, der lader os føle det enorme cruise-skibs disco-drønende, farveflimrende kvælende klaustrofobi – alt indhyllet i enorme mængder alkohol. I disse druk-tåger starter dramaet: For at “please” den mopsede datter bytter mor og datter-alders-adgangs-armbånd og derved identitet, hvilket gør, at ifølge skibets reglement kan mindreårige Cille så bare drikke løs ad lib, og det gør hun, mens mor pinligt påtrængende forsøger at få et marihuana-tåget knald i maskinrummet med et besætningsmedlem. Mens mor sover frustrationerne ud, “drug-rape”es Cille og findes bedøvet og voldtaget på dækket af rengøringsholdet.

Nu afsløres det, at her i internationalt farvand er kæmpe-skibet med dets 6.000 passagerer et lille, afsondret, flydende enevældsrige, udelukkende styret af besætningen som både lovgivende, dømmende og udøvende magt – intenst fokuseret på at beskytte cruise-selskabets ry og rygte og skjule de glittede, kulørte reklamers overdrivelser og lodrette løgne. Kaptajnen er “gud”, hans nærmeste både politi, forhørsledere og vagtværn, indtil skibet lægger til i Bahamas, og det gør skibet ikke, da en voldsom storm nærmer sig hastigt…

Nu begynder en indædt magtkamp mellem mor og besætningen for at få afsløret voldtægtsmanden og mellem mor og datter om, hvordan voldtægtens efterspil skal tackles. Det er grusomt og grusomt spændende, ikke mindst takket være det totalt troværdige, smertefuldt følelses-fræsende samspil mellem Trine Dyrholm og Flora O. H. Lindahl som mor og datter omklamret og indespærret af både den altovervågende besætning, det klaustrofobiske kæmpeskib og den kommende storm.

Men giver det internationale farvands lovløshed og den grusomme begivenhed så frit lejde for selvtægt? for mord? Og har Cille selv, fuld og feststemt, lagt så voldsomt op til voldtægten, at den nærmest ikke kan kaldes en voldtægt?

Med sin solide baggrund i dokumentarfilm har Michael Noer med “Birthday Girl” lavet en i både form og indhold formidabel på én gang informativ, drønspændende, medrivende thriller med dybe moralske og mellem-menneskelige dilemmaer, fyldt med tanke- og samtalestof i store mængder. Og, tro mig: Efter at have set filmen skænker man det rigtig mange tanker, at man i internationalt farvand bogstaveligt er uden for lands lov og ret!

Links:  ekko ~ Filmz
NB: Filmen må ikke forveksles med filmen af samme titel fra 2001 med bl.a. Nicole Kidman, jf. IMDb