Black Bag
"Soderberghs iskolde, æstetiske spionlækkerier"
En „black bag‟ er en imaginær sæk, som spioner lukker de spørgsmål ned i, som de ikke kan besvare, netop fordi de er spioner. Men det spørgsmål, som George, sektionsleder i den Britiske efterretningstjeneste, nu får stillet af sin chef, som derefter hurtigt og mystisk dør, kan ikke gemmes væk: Det skal bare besvares og hurtigt. I Georges lille seks-mands-afdeling er der nemlig en forræder, en muldvarp. Hvem af dem er det? Blandt de seks spioner findes også Georges hustru, Kathryn, som han, helt gengældt. elsker nærmest sygeligt, og som han, helt gengældt, vil gøre alt for! Samtidig nærer George en nærmest hysterisk og manisk apati mod løgn, noget han absolut ikke deler med de øvrige i afdelingen – samme gør sig gældende for Georges afsky for griseri i bredeste forstand.
George går straks og dedikeret i gang med den både vanskelige og modbydelige opgave at afsløre forræderen i den nærmeste omgangskreds; han begynder med at invitere de fire øvrige til en udsøgt middag i sit og hustru Kathryns udsøgte, enorme hjem. Under Georges gourmet-madlavning afsløres endnu en lille bid af hans tvangshandlinger, da han efter at have fået tre knappenålsspids-minimale sovsepletter på en manchet stormer ud, flår alt sit tøj af og skifter det. Næste skridt vil være at inddrage den minutiøse, verdensomspændende elekroniske overvågning, vi alle lever med og under, for at løse sin opgave og afsløre sin forræder – lovligt eller især ej.
Middagsselskabet afslører chokerende tydeligt, hvor voldsomt temperamenter og følelser af alle slags ulmer og gløder umiddelbart under den elegante, stramt styrede iskolde fernis, for George introducerer en giftig selskabs-leg, hvor de deltagende skal afsløre svidende hemmeligheder og løgne, ikke om sig selv, men om sidemanden, og George hader som bekendt løgne. De mistænkte spioners vildt underholdende tur gennem en løgnedetektor demonstrerer, at en god spion da let snyder den mest moderne teknik og den mest dybdeborende psykiater. Georges overordnede presser på, afsløringen haster, for forræderen har stjålet Severus, et program, der er så lille, at det kan rummes i en lomme, og så magtfuldt, at det kan nedsmelte atom-værker, dræbe millioner, lægge landområder øde og ændre magtbalancer. Nu vil forræder-tyven sælge Severus for et enormt beløb.
Her introducerer filmen begrebet McGuffin, som blev skabt for at beskrive dette ‚noget‛ i gyser-mesteren Hitchcocks film: Det ‚noget, som ikke rigtig bliver forklaret og derfor heller ikke rigtigt forstået, men som besidder en ufattelig, destruktiv magt, og som effektivt skubber handlingen fremad.
Som det vil fremgå af ovenstående vender den spændende og flittige Soderbergh, som også er aktuel i Danmark med sin smalle, lav-budget-ånde-gyser „Presense‟, her tilbage til begreberne fra sin stadig huskede, succesfulde debut fra 1989, „Sex, løgn og video‟, som grundlagde respekten og interessen for den da blot 26-årige forfatter, instruktør, fotograf, klipper og producent.
„Black Bag‟ føjer sig fint til en lille håndfuld spion-thrillere, hvis spænding tilføjes et ekstra lag følelser, idet hovedpersonerne er ægtefolk: Medierne gik helt amok, da Brad Pitt og Angelina Jolie i 2005 lod sig skille fra deres respektive ægtefolk, som oven i købet også var filmstjerner: Jennifer Aniston og Billy Bob Thornton, under indspilningen af „Mr. And Mrs. Smith‟, og Brad Pitt gestalter igen den ene hovedrolle i den stærkeste af spion-ægtepar-thrillerne, da han må dræbe sin elskede hustru spillet af Marie Cottillard, blandt brølende fly-motorer i Robert Zemeckis gribende „Allied‟, for pligten over for fædrelandet og tjenesten går altid forud for den mest intense, brændende kærlighed, eller gør den? Her har George og Kathryn jo netop forsikret, at deres kærlighed overstråler alt!
Trods handlingsmæssige ligheder med klassiske spion-gysere og trods en vidunderlig Pierce Brosnan, en ex-James Bond-spiller i en væsentlig rolle, er dette ikke en klassisk spion-thriller med drønende, bragende, ydre action. Dens spænding findes på de indre linjer med de begavede replikker fyldt med spydigheder, sarkasme, jalousi, onde afsløringer og fysiske som psykiske spændinger udspillende sig i de mest velhavende, udsøgt lækre miljøer. Det virker usandsynligt, at menige spioner skulle være så styrtende rige og leve i så overdådig luksus, men lækkert er det at betragte, og det giver „Balck Bag‟ en formfuldendt æstetik omkring de perfide opgør. Spillet mellem Michael Fassbenders George og Cate Blanchetts Kathryn er perfekt, iskold ild, pustet til af de øvrige medvirkende. „Black Bag‟ er omhyggeligt lavet kræs for kræsne voksne!
Links
ekko ~ Kulturbunkeren
