Club Zero
"Sygt skræmmende, dybt original, uhyggeligt aktuel."
Sundhed er “in”, slankhed et ideal, mad-disciplin et “must” i dagens i hvert fald øvre samfundslag. Derfor har enhver skole med respekt for sig selv og eleverne naturligvis en kostvejleder, og en sådan ansætter derfor den majestætisk nydelige, venligt kompetente rektor for en international kostskole, ms. Dorset (en spændende, rollepræcis Sidse Babett Knudsen) til at vejlede de ældste elevers næringsindtag, fysisk som psykisk. Det bliver den farve-, familie- og barnløse miss Novak, der som enhver anden folkeforførende kultleder formår at tryllebinde de unge, får dem til at lyde og følge hendes mindste vink og vildeste ideer. Hendes læring hedder “Bevidst spisning”: Føde er i bund og grund et onde, der skal indtages under fuld kontrol i så små mængder som overhovedet muligt. I starten gør et par elever oprør, -propper sig med mad og slik, mens en lille gruppe, stærkt tilskyndet af miss Novak, gør lige modsat: Tilslutter sig en endnu lille, men verdens-udspredt flok fanatikere, der helt er holdt op med at indtage…nogetsomhelst, og har dannet titlens “Club Zero”.
Det er ikke bare en bogstaveligt frygtindgydende og dybt original historie, den er også formidabelt filmisk forløst, både via de iskolde, hyggeforladt kantede miljøer, den pastelblege kostumering og den sært dragende lydside: Underlægningsmusikken er blot en insisterende bongo-tromme og et enstrenget strengeinstrument, mens reallyde som knirkende lædersofaer, bordtennisspil, en skridende balletsko-tåspids, forstærker den absurde stemning.
De purunge skuespillere skat selvfølgelig være tynde, men derudover også multitalenter, der kan danse, spille klaver, dyrke sport som professionelle, udover, totalt troværdigt, spille de sære, svære roller.
Filmen lægger et voldsomt lag af skyld og ansvar over på børnenes forældre: De fleste er yderst velhavende, og ved deres egocentriske fravær af omsorg for og nærhed til deres børn skaber de den ideelle grobund for miss Novaks “overtagelse” af børnene, med deres fanatiske, destruktive fødevægring til følge. Det gør ondt at opleve!
Mia Wasikowski er den i det ydre så undseelige miss Novak, kasserolleklippet, make-up-, prunk- og pyntløs, neutralt klædt på den selvfølgelig tynde krop, men med en udstråling og ageren, som går det troværdigt, at de unge elever adlyder og følger hende mens hun som Rottefængeren fra Hameln fører dem længere og længere væk fra deres frygteligt forsømmende forældre, længere og længere væk fra fornuft og normalitet. Formidabelt forfærdende!
Med sit minimale persongalleri centreret på en ikke-stedsbestemt lokalitet, med sin minimalisme i både det indre og det ydre, formår Jessica Hauser, som både har skrevet manus og instrueret, at spidde og udlevere vor nutid og nogle af dens største problemer på 110 topintense minutter. “Club Zero” er ikke en behagelig film at se, men en film, alle bør opleve!
Links
ekko ~ epd-film ~ Filmstarts
PS: Vi anmeldte en tidligere film af Jessica Hausner her: Miraklet i Lourdes (2009)
_ _ _
