Gabriel - Kirke og Film

Gabriel

Gabriel er navnet på en smuk figur af træ. Den uddeles som det synlige tegn på den kirkelige filmpris i Danmark. Statuetten er skabt af kunstneren Alison Michell. Prisen blev etableret i 2002 på initiativ af Landsforeningen af Menighedsråd. Hensigten med prisen er at gøre opmærksom på film, der på et højt kunstnerisk niveau formår at gengive og skildre menneskelige vidnesbyrd, der er i samklang med evangeliet, og som giver tilskuerne en dybtgående oplevelse af åndelige, menneskelige eller sociale ideer og værdier.

Bag prisen står Landsforeningen af Menighedsråd og en række andre kirkelige organisationer, bl.a. Kirke og Film. En jury bestående af medlemmer fra både kirkens og filmens verden finder vinderfilmen blandt de nordiske film, der det seneste år har haft premiere i en dansk biograf. Se hvilke film, der år for år har modtaget Gabriel-prisen, nedenfor.


Del med venner og familie

Gabriel 2024: Ustyrlig
Kirke og Films anmeldelse
Omtale hos Landsforeningen af Menighedsråd
Info på IMDb  ~ Info hos Kino

Gabriel 2023: Den store stilhed
https://www.kirkeogfilm.dk/news/gabriel-prisen-2023-til-den-store-stilhed/

Gabriel 2022: Rose (Danmark)
https://www.imdb.com/title/tt13845652/
https://www.kulturbunkeren.dk/rose/

Gabriel 2021: Håp (Norge)
https://www.imdb.com/title/tt9812614/
https://www.theguardian.com/film/2021/dec/07/hope-review-sensitive-study-of-the-grief-that-lies-behind-a-cancer-diagnosis

Gabriel 2020: Onkel (Danmark)
https://www.imdb.com/title/tt7523172/
https://www.kulturbunkeren.dk/onkel/

Gabriel 2019: Unge Astrid (Danmark-Sverige)
Da Landsforeningen af Menighedsråd d. 10.-12. maj 2019 afholdt årsmøde i Nyborg, blev den kirkelige filmpris Gabriel uddelt. Fem film var nomineret: “Den skyldige”, “Den tid på året”, “Før frosten”, “Grænse” og “Unge Astrid”. Ud af disse blev det “Unge Astrid”, som løb med prisen. Instruktør Pernille Fischer Christensen modtog statuetten for “Unge Astrid” og udtalte bl.a.:”Der er få kunstnere, jeg kan sige om, at jeg var en anden, hvis ikke jeg havde mødt deres kunst, men det kan jeg om Astrid Lindgren. Derfor er det stort at få lov at lave en film om hende, og det er stort at modtage Gabrielprisen for den.”

Gabriel-juryen uddelte desuden en særpris til TV-serien “Herrens veje”.

Anmeldelse af “Unge Astrid”

Gabriel 2018:

“Kæmpen”

I forbindelse med Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde juni 2018 i Nyborg blev dette års kirkelige filmpris Gabriel tildelt den svenske film “Kæmpen” (Jätten, 2016). Vi har desværre ikke anmeldt filmen, men henviser til Cinemazone og Philm. Filmen udlejes af Scanbox, dvs. den er omfattet af en CVLI-licens.

 

 

Gabriel 2017:

Der kommer en dag

Fredag d. 19. maj blev der traditionen tro på menighedsrådenes landsmøde uddelt en Gabriel til den bedste nordiske film inden for det sidste års tid. Blandt fem nominerede film gik statuetten til instruktøren Jesper W. Nielsen for filmen “Der kommer en dag”.
Tjek vor egen anmeldelse her
Læs anmeldelse i EKKO her

Gabriel 2016:

Louder Than Bombs

Lørdag d. 11/6 2016 blev årets Gabriel-pris – overraskende? – tildelt filmen “Louder Than Bombs”, en stor international produktion optaget i USA og med bl.a. Gabriel Byrne og Isabelle Huppert på rollelisten. Det er nordmanden Joachim Triers tredje spillefilm, og filmens titel hentyder til, at én af hovedpersonerne var krigsfotograf.
Yderligere fire film var nomineret til prisen: “Nøgle hus spejl” (Michael Noer, jfr. 2014), “De små ting” (Baldvin Zophoníasson), “En due sad på en gren og funderede over tilværelsen” (Roy Andersson) og “Min lille søster” (Sanna Lenken). (btp)

• “Louder Than Bombs” er udgivet af SF Film, dvs. under CVLI-licens.
Juryens egen tekst
Emner til diskussion vedr. fire af årets Gabrielfilm
DVD her
Dansk anmeldelse her
Tysk anmeldelse her
Tysk interview med Joachim Trier
Forbeholden engelsk anmeldelse

Gabriel 2015:

Mennesker bliver spist

På Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde d. 29/5 2015 i Nyborg blev årets Gabriel-filmpris uddelt. Forud for prisuddelingen blev Kirke og Films næstformand Susanne C. Knudstorp præsenteret som nyt jury-medlem. De nominerede film var: “En chance til” (Susanne Bier), “Force majeure” (Ruben Östlund), “Klumpfisken” (Søren Balle), “Mennesker bliver spist” (Erik Clausen) og “Stille hjerte” (Bille August). Dette års pris gik til “Mennesker bliver spist” af Erik Clausen, og det var en meget beæret instruktør, der modtog prisen. (ekj)
• Tjek anmeldelsen ekko
• Filmen er udsendt af Nordisk Film, dvs. ikke under CVLI.

Gabriel 2014:

Nordvest

Da Gabrielprisen blev uddelt fredag d. 23/5 2014, blev det oplyst, at der var nomineret fire film til prisen, nemlig “I lossens time” (instr. Søren Kragh-Jacobsen), “Nordvest” (instr. Michael Noer), “Nymphomania” (instr. Lars von Trier) samt “Sorg og glæde” (instr. Nils Malmros). Prisen gik til Michael Noers film “Nordvest” om unge kriminelle i Københavns Nordvestkvarter.
CinemaZone-anmeldelse
• Filmen er udsendt af Nordisk Film, dvs. ikke under CVLI.

Gabriel 2013:

Jagten

Den kirkelige filmpris Gabriel blev fredag d. 31/5 2013 uddelt på Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde i Nyborg. Prisen gik til Thomas Vinterberg for “Jagten”.
• Filmen er tilgængelig på DVD her
• Kirke og film anmeldte filmen således
• Filmen er anmeldt således på CinemaZone
• Filmen er udsendt af Nordisk Film, dvs. ikke under CVLI.

Gabriel 2012:

Ti timer til Paradis

Mads Matthiesens film “10 timer til Paradis” løb med Gabrielprisen i 2012.
I begrundelsen for sit valg, skriver juryen bl.a.: Til forskel fra mange andre af tidens film, prøver årets vinderfilm ikke at imponere publikum gennem spektakel og udstyr, skuespillere der krænger sjælen ud, eller ved at invitere til gætteleg om instruktørpersonligheders intentioner med værket. Vinderfilmen udmærker sig ved at omsætte sit budskab til handling. Derfor bliver den på intet tidspunkt forudsigelig eller kedelig.

• Læs anmeldelserne på Filmz og Kulturkapellet.
• Filmen er udsendt af SF Film, dvs. dækket af en CVLI licens.

Gabriel 2011:

En ganske rar mand

Normanden Hans Petter Molands film “En ganske rar mand” vandt Gabrielprisen 2011. Filmens hovedperson, Ulrik, løslades efter 12 års fængsel for drabet på sin kones elsker, men fortiden vender tilbage i form af tilbud om sex, mad og hævn. Juryen kalder filmen “syret, sindssygt, kulsort, grotesk, smuk og rørende, fuldstændigt uforudsigeligt og derfor konstant fascinerende”.

• Tjek filmen på CinemaZone.

Gabriel 2010:

Superbror

Gabrielprisen blev overrakt biskop Elisabeth Dons Christensen, Ribe Stift, som således fungerede som ‘stand-in’ for filminstruktøren Birger Larsen på årsmødet i Landsforeningen af Menighedsråd den 11/6 2010. Juryen ville således belønne børne- og familiefilmen “Superbror”.

• Læs anmeldelsen på CinemaZone.

Gabriel 2009:

De usynlige

På førstedagen af Landsforeningen af Menighedsråds-medlemmers årsmøde 12.-14. juni blev den kirkelige danske filmpris Gabriel tildelt den norske film ”De usynlige”, og det kom sikkert som en overraskelse for mange, der havde ”Maria Larssons evige øjeblik” som favorit. Men ”De usynlige” er vitterligt en stærk tematisering af temaer som tab, skyld, skæbne, forsoning og tilgivelse.

• Læs Kirke og Films anmeldelse her.
• Tjek evt. også anmeldelsen på CinemaZone.

Gabriel 2008:

Karlas kabale

Den for mange sikkert overraskende vinder af årets Gabriel var “Karlas kabale”, instrueret af Charlotte Sachs-Bostrup over et manuskript af Ina Bruhn efter en bog af Renee Toft Simonsen. Filmen vandt i tæt konkurrence med en anden dansk film, nemlig “Kunsten at græde i kor”. Men juryen fandt i “Karlas Kabale” en moderne jule-familiefilm, som forener det eventyrlige og det socialrealistiske i kontrasterne: hensyn og egoisme, drøm og virkelighed, lyst og pligt. I øvrigt gav juryen gav en specialpris til den danske dokumentarfilm “The Monastery”, instrueret af Pernille Rose Grønkjær.

Læs mere om priserne her.

Gabriel 2007:

Drømmen

Niels Arden Oplevs film “Drømmen” vandt i år den kirkelige filmpris Gabriel og dermed de 15.000 kr. og en Gabriel-statuette.
Prisen blev uddelt sent fredag 8. juni 2007 på Landsforeningen af Menighedsråds årsmøde på Hotel Nyborg Strand. “Drømmen” var én ud af tre nominerede nordiske film fra perioden 1. marts 2006 – 28. februar 2007. De øvrige to nominerede var “En soap” (instr.: Pernille Fischer Christensen) og “Lotto” (instr.: Peter Schrøder).

Juryens begrundelse for at præmiere Niels Arden Oplevs film er bl.a., at den er: en kompromisløs og fængende film om enerens kamp mod systemet og om drømmen om frihed, lighed og retfærdighed. Juryen finder, at “Drømmen” er stort tænkt i både tema, billeder, følelser og skuespil. Ligesom i biblens univers bliver det ikke ved drømmene. De føres ud i livet med de omkostningerne, det er at realisere dem. Men også med de omkostninger, det er at måtte leve med at få en drøm opfyldt. Det er en af de store ting ved Niels Arden Oplevs film. Der er ingen skråsikre svar eller en vinder og en taber (…) Filmen viser med en enorm intensitet, hvor vigtigt det er kæmpe for det, man føler, er det rette. Men samtidig afslører filmen også, at det har sine omkostninger, og at alt ikke ligger i vore egne hænder.

• Læs Jes Nystens anmeldelse for Kirke og Film.

Gabriel 2006:

Adams æbler

Prisvinder blev “Adams Æbler”, og instruktøren Anders Thomas Jensen fik overrakt statuette og check af landsforeningens formand, Ejvind Sørensen. Andre nominerede film var dukkefilmen ”Strings” af Anders Rønnow-Klarlund samt Kay Pollaks svenske film ”Som i himlen”.

Juryen begrunder sit valg af “Adams æbler” bl.a. ved denne tolkning: På sin egen helt personlige måde fører den os gennem den grufulde og voldsomme “Jobs bog” fra Det Gamle Testamente, hvor meningen med livet sættes på spidsen: Hvor mennesket bringes i tvivl om, hvad der er godt eller ondt og hvem, der handler i det godes eller det ondes tjeneste (…) Det er en film, der kalder på latter, skræk og eftertænksomhed. Den provokerer til diskussion og debat og bliver i sindet længe efter, man har set den.

Læs Jes Nystens anmeldelse for Kirke og Film.

Gabriel 2005:

Ondskab

Årets vinder af den kirkelige filmpris Gabriel er Mikael Håfströms “Ondskab” efter Jan Guillous roman. Filmens producent Ingemar Leijonborg modtog prisen på Håfströms vegne. Filmen handler om en intelligent ung voldsmand, kostskole-eleven Erik, og juryen skriver bl.a. i sin pris-begrundelse:

Dette er mere end en social skæbne- og modningshistorie, men en historie om valg. Med Erik lukkes vi ind på en kostskole med de flinke drenge, den tykke ven og den kønne køkkenpige, ind til et lukket samfund – og til en klassisk filmgenre, en arkaisk virkelighed, som i en næsten elegant og varm fortælling afdækker sig som et rystende nutidsspejl af den ondskab, som vi helst vil se – og indtil nu har set – på afstand af os selv. En ondskab, som kan skjule sig i de gode værdiers navne (…) eller som slet og ret overses, fordi ingen vil blande sig. Skal Erik fordrive vold med vold, den tilslørede med den bevidste? (…) Filmen gør det enerverende svært, efterhånden som Eriks dilemma bliver påtrængende – også for tilskueren. Enerens kamp mod systemet – den genre kender vi – men Håfström undgår de velkendte helte- og skurkebilleder. Han viser filmisk nye veje og byder på en ny uafgjort æstetik omkring filmens ansigter, hvorved denne film bliver et konstruktivt studie i mørkets kræfter. Denne film provokerer naivitet og letkøbte, selvgode vurderinger – men uden løsninger. (…) Den vil ikke kunne undgå at sætte alvorlige samtaler i gang.

• Læs også anmeldelsen på CinemaZone.

Gabriel 2004:

Forbrydelser

Det var en synlig rørt instruktør Annette K. Olesen (bill.), der på Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmers årsmøde i Nyborg fik overrakt Gabriel-prisen for filmen “Forbrydelser”. Juryen gav bl.a. følgende begrundelse: Vi giver Gabriel-prisen til ”Forbrydelser” på grund af dens store kunstneriske og indholdsmæssige værdier. Filmen er en udsædvanlig skildring af tro, vantro, fristelse, svigt, ensomhed og kærlighed. Filmen har flere hovedpersoner, hvoraf præsten uvilkårligt kommer til at stå i centrum. Også fordi hun desværre kommer til at sætte sig selv i centrum. ”Forbrydelser” viser frem for alt noget om moderne menneskers rådvildhed og søgen under en overflade, hvor man bevarer et skær af normalitet.

• Læs også anmeldelsen på CinemaZone.

Gabriel 2003:

Manden uden fortid

Den første uddeling af den kirkelige filmpris, Gabriel, gik 2003 til den finske filminstruktør Aki Kaurismäki for filmen “Manden uden fortid” (Mies vailla menneisyyttä, 2002).

Links til anmeldelser
Combustible Celluloid ~ Film og tro ~ KulturkapelletCineuropa ~ Wikipedia