Horizon – en amerikansk saga – del 1

I 1990 havde Kevin Costner i en alder af 35 år sparet sammen til at realisere en drøm: Han satsede alt på at fínansiere, producere, instruere og spille hovedrollen i det episke western-drama “Danser med ulve”, som blev en Oscar-overøst kæmpesucces. Nu 34 år senere og efter en lang, imponerende omend noget ujævn karriere forsøger den 69-årig Costner, der netop har forladt hovedrollen som den iskolde, magtbegærligt hensynsløse patriark John Dutton i den afsnitsrige, succesfulde tv-serie “Yellowstone”, at gentage kunststykket: satse alt, han ejer og har på et nyt, gigantisk western-enmandsværk, som han har udtænkt, skrevet manus til, finansieret, produceret, instrueret og spiller en hovedrolle i: “Horizon – en amerikansk saga -del 1”, som netop nu kan ses i biograferne, og da filmen så tydeligt kun er første del af en langt større helhed, bør den faktisk ikke anmeldes som et færdigt, selvstændigt værk, hvad den så afgjort ikke er!

Her introduceres handlingsbidder fra den klassiske western: De sårbare vogntogs barske rejser mod det ikke så forjættede vest, opbyggelsen af de første nybyggerbyer på den enorme prærie, dannelsen af det ikoniske kavaleri, der her kommer lidt for sent til at frelse nybyggerne i teltlejren fra at blive grufuldt massakreret af af rasende, hujende, skalpesnittende indianere. Alt som i de gode, gamle westernklassikere, og derfor skurrer det også voldsomt i ørene, da Costner pludselig “pleaser” de mest woke og politisk korrekte ved at lade de bryske, men ædle officerer tale om “the indigenous”, altså “de oprindelige”, for at undgå fy-ordet “indianere”, i det vildeste vesten i 1850erne…seriøst?!?

Men de vilde rødhuders “chief” får dog lov at forsvare myrderierne med, at indianerne blot vil beholde deres eget land og egne jagtmarker og det er en fin, ny nuance i alt det velkendte, at Costner skildrer disse udsatte, hårdt kæmpende nybyggeres hierarkiske forskelligheder i både farve, baggrund, race og social status. I en af historierne rider Costner selv ind som den, i ydre som indre, reneste westernhelt: Fåmælt, hurtigskydende, kvindefrelsende, skurkedræbende, bundhæderlig med nystrøget halsklud og pletfri hat: En klassisk westernhelt – en klassisk Costner-rolle.

Trods denne filmdels tre timer lange spilletid og dens meget langsomme tempo føres ingen af dens mange handlingsdele til ende, men da denne del slutter i 1861, vil del 2 jo nok være centreret om Borgerkrigen 1861-65, Så er spørgsmålet, om en allerede lidt træt og lunken interesse vil holde frem til premieren på anden del, som nu er udsat til et ubestemt tidspunkt engang i fremtiden – om vi vil kunne huske og kunne holde styr på det enorme persongalleri, og om Costner får samlet og forløst de mange-mange løse ender.

De imponerende, åbne vidder, for længst døbt “Ford country” efter en større western-skaber, inddrages billedskønt i selve handlingerne; der er kælet for en stemningsskabende lydside, fra stille hov-klapren til vilde angsthyl, skuespillerne er velvalgte og velspillende, så lad os håbe, Costner strammer og speeder op i det eller de følgende afsnit, for bare fordi man selv bestemmer alt, og kan lave en ende- og grænseløs filmserie behøver man jo ikke at gøre det!

Links
ekko ~ Nosferadio
_ _ _