Konklave (Conclave)

Den gamle pave er død, så meget ligger fast, men så heller ikke ret meget mere, for var den homoseksuelle mand alene? eller var han sammen med sin kardinalkæreste? Var det et pludseligt hjertestop, eller havde han kendt til sit svage helbred i længere tid, og blot holdt det hemmeligt? Fra filmens første scene luftes store mængder af tvivl, og dette er netop noget af alt det fornemme ved denne gennem-fornemme film: Tvivl! Det sikre, det fastslåere er jo viden, det er tvivlen, der skaber og kræver begrebet tro. Konklavens leder, dekan Lawrence tvivler, men da han tvivler på sin tro, bliver hans situation for alvor kompleks.

Nu skal der selvfølgelig vælges en ny pave, og som alle Vatikanets love og regler kræver, indkaldes alverdens kardinaler – godt 100, talende alverdens forskellige sprog til dette, den katolske kirkes vigtigste begivenhed: et pavevalg, en konklave. Her kommer et skarpt svirp, som danske uddannelsesinstitutioner også rammes af: Kardinalerne søger sammen i grupper, som taler samme sprog, men hvis nu latin stadig havde været dyrket: Lært, læst og talt, havde alle ubesværet kunnet kommunikere, kunnet blandes på kryds og tværs.

Tankevækkende aktuelt og klogt som så meget i denne tankevækkende, velproducerede og drønspændende film! Her er ikke megen underlægningsmusik, men den, der er, virker derfor så meget stærkere: Hvinende, drønende cello-klange, melodier, harmonier og disharmonier, som effektivt støtter og forstærker stemning og spænding. Der går nemlig klassisk Agatha Christie-krimi-spænding i både form, opbygning og indhold: For som det sig hør og bør til et pavevalg, bliver de godt 100 kardinaler og deres leder, dekanen, hermetisk og klaustrofobisk låst inde i det enorme, pragtfulde Sixtinske kapel beliggende i Vatikanstaten, i det centrale Rom, på selve Peterspladsen, hvor en enorm menneskemængde hurtigt har samlet sig for at se den hvide røg stige til himmels, så snart en ny pave er valgt: “Habemus papam!”

Kvinder er der selvfølgelig ingen af blandt de valgbare kardinaler, men de er der skam: som kokkererende, opvartende nonner, i enkelte tilfælde gribende overraskende, voldsomt og skæbnesvangert ind i selve valghandlingen. For langsomt lag-på-lag demaskeres hovedpersonerne i dette vigtige valg, og deres antal svinder samtidig med, at konklavens hyppige afstemninger stiger mod de magiske 72 stemmer, der kræves, for at en ny pave er valgt.

Nej, intet mennesker er fejlfrit, ingen mand har levet til moden voksenalder uden at begå fejl, men nogle er givetvis alvorligere end andre, og det er ikke småting, der kommer frem i lyset her! Den lille, temperamentsfulde, voldsomt overvægtige, kulsorte afrikanske kardinal afsløres nemlig, under voldsomt chokerende omstændigheder af en ligeså kulsort, opvartende nonne: Woke-kurven i amerikanske spillefilm er åbenbart knækket i en grad, så en kulsort, højtstående kirkens mand kan vise sig at være en led, løgnagtig skurk!

Ikke uventet yder en en lille gruppe store, modne skuespillere pragtpræstationer, som får filmens to spilletimer til at flyve afsted i intens nydelse og spænding: Ærgerrighed, jalousi, mistænksomhed, sladder, rygter bagtalelser og bjergsomhed – en liste, der minder om de syv dødssynder – fornemmes og aflæses tydeligt bag de stramt kontrollerede ydrer, der undertiden krakelerer med rystende effekt.

Som i enhver velkonstrueret krimi – bog som film – skal der så længe som muligt være tvivl om slutningen, og jeg vover at påstå, at ingen vil kunne gætte denne: Måske søgt, måske usandsynlig, for adskillige nok totalt uacceptabel, men ikke desto mindre – det forudgående forløb taget i betragtning – den eneste mulige og derfor den perfekte; for måske indgriber Gud via sit uransagelige skaberværk for at placere den rette som sin stedfortræder på Jorden, og derved redde pavedømmet? På alle planer vildt spændende! Så lad mig til slut, med salig spændingsmester Alfred Hitchcock, anmode alle, der har set filmen eller kender historiens slutning, om IKKE at røbe den for nogle, der stadig har denne formidable filmoplevelse til gode!

Links
ekko ~ Filmreview Daily ~ Internetforbrugeren ~ The Guardian ~ The Prague Reporter