Kontra

Hvor langt vil du gå, for at passe ind? Hvad er – i sidste ende – mest værd? Opmærksomhed og en plads øverst i popularitetshierarkiet? Eller en ægte, god veninde, du kan stole på? Det er spørgsmål, som den nye ungdomsfilm ”Kontra” sætter fokus på.

I filmen møder vi gymnasieeleven Fanny, der begynder på et nyt gymnasium i 2g. Hun er flyttet helt fra Lolland til Nordsjælland, og det er ikke småting, der venter hende det nye sted. Straks kastes hun ind i en verden af fester, hierarkier og mobning. Der går ikke lang tid før hun får sagt den dominerende klike – der kalder sig selv for kamakipigerne – imod, hvilket resulterer i udstødelse fra gruppen og ydmygelse. Heldigvis finder hun lige så hurtigt tryghed i en pige fra klassen, Lilja, som selv har været dronningen af kamakipigerne, men selv blev udstødt. De to piger begynder nu et oprør, der skal sætte dem højt i popularitetshierarkiet, og vejen dertil inkluderer både sex, accept, grænser, fester og kærlighed.

Men som vi alle ved, så har jagten på popularitet altid haft en pris. For hvor langt vil man gå, for at få den opmærksomhed, man som ung higer efter? De når i hvert fald til et sted, hvor de ikke længere kan kende hverken sig selv eller hinanden.

Min første tanke, da jeg så filmen, var, at den var noget karikeret, også selvom jeg godt véd, at der findes skoler, hvor man hører lignende historier. Jeg var dog alligevel overbevist om, at disse historier hørte til at fåtal, og jeg sad derfor tilbage med en følelse af, at filmen var meget overdrevet. I hvert fald når vi skriver 2024. Filmen blev dog langt mere aktuel og autentisk, da jeg gik hjem og undersøgte det bagefter. Historier om puttefester, regler for hvor putterne må færdes, hvor langt ned en kjole må eller ikke må gå, og hvilken farve man må iføre sig til fester. Der var mange flere af den slags artikler, end jeg forventede. Desuden er det ofte når ting bliver overdrevet, at man forstår pointen.

Når det er sagt, så har jeg set fortællingen skildret før i både film og serier: ”Onskan”; ”Mean Girls”; ”Hold om mig”; ”Young Royals”. Det er bare få af mange skildringer af sociale hierarkier på skoler med regler for påklædning, hvad man må og hvornår samt ydmygende ritualer. Jeg begyndte derfor at kede mig undervejs, da jeg ikke fandt historien synderligt original. Men! ”Mobning” som tema er jo – desværre – aldrig uaktuelt at sætte fokus på, for der er stadig rigtig mange unge, der bliver mobbede, holdt uden for fællesskabet og ikke føler de passer ind. Og der må vi bare sige, at instruktør Jonas Risvig lykkes med at fortælle en højaktuel fortælling, som sandsynligvis vil kaste de fleste tilbage til deres egen gymnasietid.

De to unge skuespillerinder, Andrea Hjejle og Anna Lehrmann, der spiller de to hovedroller, Fanny og Lilja, gør det udmærket. De formår at gøre karaktererne autentiske, som man ville forestille sig, to unge gymnasieelever ville opføre sig. Desværre følger resten af castet ikke med. Birollernes replikker er meget udvandede, og de virker for tydeligt som replikker. Lydbilledet i filmen fungerer til gengæld rigtig godt. Det er med til at give den helt rette ungdomsfornemmelse.

”Kontra” er altså en film der handler om valget mellem popularitet kontra ægte venskab, en glimrende ungdomsfilm med et højaktuelt tema. Men også en film der ikke bringer noget nyt om emnet frem i lyset.

Links
ekko ~ Kinosaur ~ Soundvenue ¤
_ _ _ _