Mavka – Skovens sang (Mavka – lisova pisnja)

At være kultur-anmelder er en berigende glæde, et enormt ansvar og i lykkeligste tilfælde en mulighed for at påvirke, influere og ændre. Netop derfor er det så utrolig vigtigt at anmelde film for de yngste og deres ledsagende voksne hyppigt, omhyggeligt og seriøst. For skabes der ikke interesse for, og lyst til at se børne- og familiefilm i biografen, vil børn som unge og yngre udelukkende opleve film på de små skærme: telefonen, computeren, tablets eller de lidt større skærme på væggen – aldrig med fuld koncentration udelukkende om filmen, aldrig i det inkluderende, afskærmende mørke, der sikkert leder opmærksomheden frem til det store lærred, aldrig kun og udelukkende i selskab med andre i samme situation. Så tag et lille menneske ved hånden og før det ind i biografsalens magiske mørke til en rigtig filmoplevelse – én, der vil sætte sig i sind og erindring og give lyst til flere. Til dette formål er er den fine, Ukrainske animationsfilm, “Mavka – skovens sjæl” oplagt!

Myten lyder: Den rige savværksejer trænger med livet som indsats dybt ind i den mørke skov for at sikre sig blot en enkelt dråbe af Livets Kilde, som også er selve skovens hjerte, for at redde sin spæde datters liv. Men så gribes savværksejeren af grådigt begær: Nu vil han have hele kilden, og så han samler en flok mænd, som nedbrænder skoven og alle dens væsener i en grusom krig; men dejligt uvant og overraskende viser det sig, at myten er det rene lyv og opdigt! Årene er gået, skoven genopstået, skovvæsenerne vendt tilbage, nu beskyttet af en almægtig vogter, og det er nu livsfarligt for menneskene at trænge ind i skoven.

Det er netop blevet forår, og den yndige, unge pige Mavka, selve skovens sjæl, vækker alle skovens øvrige skabninger. Samtidig ruller en fornem karet med unge, smukke, men lede og onde Kayla ind i landsbyen. Hun påstår at være efterkommer efter savværksejeren og vil genskabe værket i fordums magt og storhed; dertil skal hun bruge frivillige, som hun vil betale overdådigt for at trænge ind i den menneske-forbudte skov og forberede dens udryddelse. En fantastisk chance for unge Lukas, barnebarn af den oprindelige Skovens Vogter, som nu ligger gammel, svag og døende med akut behov for dyr medicin, og den vil Lukas jo så kunne købe nu. Et grusomt valg: Vær med til at udrydde skoven for at frelse bedstefar! Men straks Lukas er trængt ind i den menneskeforbudte skov, møder han Mavka, som netop på denne første forårsdag er blevet udråbt til skovens nye vogter og er voldsomt i tvivl om, hun magter dette enorme hverv. Men med sin skønhed, sin naive charme og sit vidunderlige fløjtespil brager Lukas gennem alle Mavkas forsvarsværker, og filmens fornemmeste budskab om sameksistens mellem skovens væsener, selve naturen og menneskene er begyndt at opbygges.

Som så ofte, også i Disneys store animationsfilm, og, ja, denne tåler sammenligning med disse, er her også scener og begivenheder så vilde og voldsomme, at de mindste bør have en voksen at putte sig ind til, men ellers sørger de urealistisk elegante, myndetynde, langlemmede hovedfigurer også selv for at holde indlevelses-distancen omend de fleste unge piger nok ville ønske, de så netop sådan ud. Aktuel er nemlig også filmens udlægning af tidens ungdomsfikserede og -dyrkende rædsel for alderdommens ydre tegn, men opdagelsen af kuren mod disse kan give voldsomme, og i dette tilfælde rigtig sjove bagslag!

Der er adskillige gode grunde til at samles alders- og relationsmæssigt bredt om netop “Mavka…”: Udover at være en uafbrudt fryd af omhyggelig animation, originale figurer i de smukkeste miljøer og den vildeste, vidunderligste fantasifuldhed er filmen ukrainsk – et faktum, der fint fremhæves af de forskellige folkloristiske kostumer og klange i landsbyen og på markedet – og filmens nationalitet kunne jo også give anledning til nogle helt aktuelle samtaler på tværs af aldersgrupper.

Et par litterære referencer demonstrerer filmens spændvidde: Fra det første ord i Homers “Illiade”: “Vreden…” til mottoet for Gunnar Jørgensens “Flemming”-bøger: “Prøv med kærlighedens stærke arm!” Mavka beder skovens øverste ånd om en vrede så voldsom, at hun får styrke til at opfylde sine pligter som Vogteren, men oplever, at det i stedet er kærligheden, der giver hende denne styrke, og musikken, der lader denne strømme over i hende fra menneskedrengens primitive fløjte. Oven i købet indpakker denne smukke, ukrainske film sit fine budskab om fredelig sameksistens i den fornemmeste animation, og er – ikke mindst de seneste dages begivenheder taget i betragtning – blevet tilføjet en nærmest absurd aktualitet!

Links
ekko ~ Kino ~ Filmreview Daily ~ The Guardian