Når befrielsen kommer

April 1945. Vi i salen véd selvfølgelig, at Anden Verdenskrig så slutter om ca. en måned, og det er derfor én af filmens mange positive overraskelser, at den alligevel bliver så elementært spændende. For det er ikke selve krigens tabere eller vindere, det handler om her, men hvordan (vi) mennesker agerer og reagerer på og under ekstremt pressede situationer, og hvad der driver det enkelte menneske frem mod disse reaktioner.

Her ved Anden Verdenskrigs slutning er de tabende tyskere desperate: Skønt Danmark “kun” er besat – ikke egentlig i krig, reagerer de tyske tropper mod Frihedskæmperne og deres sabotage med de såkaldte “clearing-mord” på tilfældige, men væsentlige danskere: Hævn for dræbte tyske soldater eller danske stikkere, som filmens start konkretiserer: Ti “clearing-mord” på danske læger og – nok mest kendt og husket – digterpræsten Kaj Munk. Et sådant åbner filmen stærkt og chokerende med: Ryslinges læge skuddræbes af tyske soldater. Dette tænder et glødende had i lægens søn, som kaster sig rasende ud i modstandskampen. Logisk, velbegrundet og letforståeligt, som alle tanker, følelser og gerninger fremstår i denne formidabelt velafbalancerede film, hvor alle synspunkter og meninger, alle handlinger og gerninger, skildres og belyses med lige vægt og lige validitet.

Handlingen fæstnes i den sande historie om Ryslinge højskoles forstander-familie: Far. mor. søn og datter, da tyskerne tvangsindlogerer 532 af de i alt 1/4 million tyske flygtninge, der kommer til Danmark mod krigens slutning, på den fynske højskole. Tyske mænd, kvinder og børn af alle aldre og i alle helbredstilstande, der til en start stuves sammen i skolens gymnastiksal, for at give højskolens elever mulighed for at færdiggøre deres skoleophold blot få uger fremme i tiden.

Da der så udbryder den voldsomt og hurtigt smittende dysenteri, ubehandlet og umedicineret også dræbende, blandt de sammenstuvede, begynder de helt store moralske såvel som praktiske problemer for højskole-forstanderen og hans hustru: Som skolens bestyrelse og det omgivende samfund ønsker og kræver, kan han lade flygtningene sejle deres egen sø, med overhængende risiko for, at smitten så bereder sig, og flygtningene dør i hobetal – fremstå fædrelandskærligt heroisk eller skaffe flygtningene bedre forhold, mad, medicin, mere plads og luft og derved fremstå som tyskervenlig landsforræder. Et gigantisk, altomfattende dilemma, der ikke bliver løst, da det berømte frihedsbudskab lyder i radioen om aftenen den 4. maj.

Et andet af filmens store scoops er at lade forstanderens 12-årige søn Søren opleve alt på nærmeste hold, opleve og selv blive både ramt og smittet af byens had til faderen, og selv blive smertefuldt splittet mellem begivenhedernes indlysende selvfølgelige tysker-had og så den moralske næstekærlighedspligt til at hjælpe et medmenneske i nød: Her er filmen så heldig at have et purungt udtryksfuldt stor-talent i Lasse Peter Larsen, som gennemægte troværdigt og dybt rørende udtrykker alle de krævende og rolle-krævede følelser. Ikke alene lever alle filmens voksne skuespillere op til deres imponerende, purunge kollega, hver rekvisit, hver beklædningsgenstand, belysningen, ja, selv lyden af de tunge lædersko på højskolens mørkt-lakerede trægulve går alt sammen op i den højere enhed, som skaber filmens stemningsmættede, opmærksomhedsfangende, gennemægte helhed. F.eks. understøttes Pilou Asbæks store, stærke spil som højskoleforstanderen hvis dilemmaer og problemer nedbryder hans fremtoning gennem filmen, af hans kostumering, som præcist understøtter denne udvikling – fornemt!

En anmærkning skal dog gives til filmens præsterolle, som er så lille og underdrejet at den dårligt bemærkes. Der sidder nemlig en præst i højskolens bestyrelse, en præst, som qua sit arbejde, sin tro og sit “kald” som professionelt kristen næstekærlig samler alle filmens dilemmaer i sin person, og derfor burde have haft langt mere plads og opmærksomhed.

Som en anden titel på en dansk Anden Verdenskrig-film, også med en ung dreng i centrum, lød: Der var engang en krig. Det er der også nu, og det vil der (sandsynligvis) være så længe, der findes mennesker. Derfor er det så vildt vigtigt med begavede og loyalt afbalancerede, debat- og diskussionsfremkaldende værker som netop “Når befrielsen kommer”! Så, se den!

 

OBS: Da film udlejes af Nordisk Film, er den ikke dækket af en CVLI-licens.
Alternativ anmeldelse
https://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/nar-befrielsen-kommer/