Filmene bliver længere

Filmene bliver længere og længere. For os i 50+ alderen forbindes lange film med storfilm som ”Giant” (1956) (200’), ”The Ten Commandments” (1956) (220’), ”Ben-Hur” (1959) (210’), ”Exodus” (1960) (205’), ”Lawrence Of Arabia” (1962) (220’), ”Cleopatra” (1963) (190’) eller ”Doctor Zhivago” (1965) (200’). Det var dengang, da storfilmene var en årlig begivenhed og vist med en pause, så vi kunne købe mere slik i biografen. Nu er det almindeligt med en varighed på pænt over 120’, jf. nogle af de nyeste film, vi har anmeldt: ”The Batman” (175’), ”Drive My Car” (180’) eller ”Triangle Of Sadness” (145’), og de ’korte’ film er mellem 100’ og 120’. Vor senest anmeldte film, “Asfalt” (82′), er en behagelig undtagelse!

Det moderne TV-format (89’) ligger tættere på 1950’ernes og 1960’ernes almindelige filmlængde for at ikke at tale om gode, gamle kompakte westerns som ”The Tall T” (1957), ”Ride Lonesome” (1959) eller ”Comanche Station” (1960): alle på ca. 75’.

Man får uvægerligt den mistanke, at det kommercielle pres, som instruktørerne dengang var pålagt, resulterede i en kunstnerisk disciplin, der gjorde, at de fik fortalt deres historier på en rigtig god og effektiv måde – stramt komponeret.

Den fortællemåde vil vi gamle så nyde på TV og DVD/Blu-ray. Det yngre publikum i biograferne oplever en stigende gennemsnitslængde. Hjemmesiden Whattowatch har stikprøvevist undersøgt sagen ved at tjekke længden på de bedst sælgende biograffilm i USA, jf. gennemsnit af top ti films længde i forskellige år.
2021: 131’
2011: 122’
2001: 126’
1991: 117’
1981: 110’

Som de siger i de amerikanske retssalsfilm: I rest my case. – Bo Torp Pedersen, maj 2023

Kilde: https://www.whattowatch.com/features/are-movies-really-getting-longer