Kirkebio: en god idé
Flere og flere kirker benytter film ikke blot i undervisning, men også som filmklub, i studiekredse eller ved sogne-arrangementer.
Oftest vises film, som har en god historie “med noget på hjerte” – film om eksistentielle og etiske emner, film der eventuelt også udfordrer os i den kirkelige sammenhæng. Mange kirkebioer viser filmene med en indledning og med mulighed for samvær og samtale efter visningen.
Der er flere muligheder, end du måske tror. Som en hjælp til at vælge, hvilke film du vil vise, foreslår vi at gå på opdagelse blandt Gabriel-vinderne og vore filmanmeldelser
Det er blevet lettere for undervisere, studiekredse og kirker at vise film lovligt. Ved at betale en årlig afgift til firmaet CVLI får man ret til at vise film fra udvalgte filmselskaber – dog på visse vilkår. Blandt filmselskaberne kan nævnes Dreamworks, Paramount, UIP, Universal – og det danske firma Scanbox. Du kan læse nærmere om vilkårene og se den komplette, men uoverskuelige liste over de filmselskaber (‘filmproducenter’), som aftalen dækker, på CVLI’s hjemmeside
Nordisk Film er en væsentlig aktør, som ikke indgår i CVLI-licensen. Du skal derfor henvende dig til Nordisk Film for at købe visningsrettigheder til film fra Nordisk Film og f. eks. Zentropa: Nordisk Film Distribution