Ny bestyrelsesopstilling (2019)
Kirke og Film -
11. marts 2019
Der var store skiftedag i bestyrelsen på Kirke og Films generalforsamling i Roskilde. Sognepræst Lars Gustav Lindhardt, Frederiksberg, blev valgt som ny formand, og det nyvalgte bestyrelsesmedlem Morten Sternberg, sognepræst i Sundby (Amager) blev næstformand. Bestyrelsen består ud over disse af Louise K. Rasmussen (kasserer), Jes Nysten, Kirsten Senbergs og det andet nyvalgte bestyrelsesmedlem Victor Madsen Greve, sognepræst i Jørlunde.
Lars Gustav Lindhardt afløser Lars Peter Wandsøe Kristiansen, Svendborg, i formandsstolen, og to af de ‘gamle i gårde’, kasserer Arne Kristophersen, p.t. Hull, og fhv. formand Bo Torp Pedersen, Amager, forlod bestyrelsen i dag.