Til filmfestival i Venedig
VENEDIG 28/8 – 7/9 2024, JES NYSTEN: I år fik jeg muligheden for at være medlem af Interfilms jury ved filmfestivalen i Venedig. Det var første – og bliver nok også sidste – gang, jeg havde den store fornøjelse at være en del af denne kæmpe begivenhed. Verdens ældste og største filmfestival – og så i denne fantastiske by. Man når virkelig at finde sig til rette i de 10 dage festivalen løber, ja man bliver på en måde en del af dagligdagen i byen. Jeg boede på hoved øen fem minutters gang fra Markuspladsen, så hver morgen skulle jeg med en af de legendariske vaporetto-både over til Lidoen. Det er i sig selv lidt af et “filmklip” at sejle afsted med stop ved forskellige spændende små-øer, indtil man lander på Lidoen – og kan gå lige ind på festival området! Det er noget af det helt særlige og opløftende ved denne festival: Når først man er kommet igennem sikkerhedstjek lige, hvor vaporettoen lægger til, så kan man bevæge sig rundt i ro og mag på hele festival området. Ingen restriktioner og ingen emsige vagtfolk mm. Stemningen er afslappet og munter.
Det siger selv, at der er et arbejde der skal gøres. 23 film skal ses, drøftes og vurderes – plus de film man gerne også vil se, men som ikke er med i konkurrencen)! Kun en enkelt film kan få en pris, så det bliver nogle vigtige og til tider lange drøftelser i juryen. Men denne jury var én af de mest velfungerende, jeg har siddet i. God stemning og villighed til at finde konsensus i drøftelserne.
Det er jo altid spændende at deltage i en sådan drøftelse. Men det kræver også en vis oparbejdet “træning” i at se film, når man på denne måde skal se 3 til 4 film om dagen og umiddelbart efter man har set dem, skal mene noget om dem! Men dette arbejde opvejes jo naturligvis af at man får set en lang række gode film, som man ellers ikke ville få set. For det er netop dobbeltheden ved at være til filmfestivaler. Man får set en masse film, som man rigtig gerne ville have mange til at se, når man kommer hjem. Men faktum er, at langt de fleste af de viste film, der vises rundt på festivalerne, aldrig vil blive vist her i Danmark. Naturligvis vil de store blockbuster film, vi så på festivalen, komme op her i landet, f.eks. ”Joker 2”, der allerede er på plakaten, men også den film, der vandt hovedprisen “The Room Next Door” – Pedro Almodóvars første amerikanske film – om aktiv dødshjælp, er på vej. Angelina Jolie i filmen “Maria”, hvor hun portrætterer Maria Callas, er også på vej, naturligvis. Men et par af de film, der imponerede os, var:
Den brasilianske film Ainda estou aqui / I’m Still Here, der fortæller om en families kamp for at komme videre i livet, efter at manden på kafkask vis er blevet hentet af politiet og uden rettergang er blevet henrettet. Den palæstinensiske instruktør Scandar Contis varme og komplekse film Happy Holidays om familiestridigheder, om de unges drømme og venskaber på tværs af de traditionelle skel, om urimelige men nødvendige valg. Den norske film Kjærlighet, der sympatisk og humoristisk udforsker middelklassens komplicerede forhold til køn, kærlighed og sex. Vi endte dog med at give vores pris til den svenske film Quiet Life, der handler om, hvordan en immigrantfamilie må udstå utallige prøvelser i et gennemkontrolleret og “korrekt” moderne samfund som det svenske. Hjerteskærende, men sikkert ikke helt uden hold i virkeligheden.
Jes Nysten
På billedet Interfilm-juryen m.fl.: fra venstre Barbara Schantz-Derboven, Stefan Haupt, Peter Ciaccio (Interfilm delegeret), Ingrid Glatz-Anderegg, Maddalena Brusca (filmstuderende), Naomi Evelyn Hondrea, Jes Nysten (juryformand). Foto © Gabi Marks
Link: INTERFILM *
