Paddington i Peru (Paddington In Peru)
"Helt igennem børne- og familievenlig - "Home is where the heart is""
Af: Frans Pærregaard og Lonni Gelsdorf
Filmen er den tredje i fortællingen om bjørnen Paddington. I den første søgte han et hjem og fandt det i London. I den anden film afsøgte han sit liv og orientering i det lokale samfund, og i denne tredje film i rækken vender han tilbage til Peru sammen med sin britiske familie i sin søgen efter svaret på det afgørende spørgsmål: hvor er mit sande hjem? Hvem er jeg?
Denne udforskning af identitet og tilhørsforhold er ganske sikkert det element i filmen, som vil genlyde klarest og dybest specielt hos filmens voksne publikum.
Man mærker, at holdet af medarbejdere bag filmen i denne tredje fortælling i serien har fået skabt et kreativt og engageret miljø. Det er en fornøjelse af være i selskab med bjørnen, der går så meget igennem i denne film. Plottet er fyldt med overraskende – og undertiden halsbrækkende twists, og der er spænding for alle pengene. Der er både hygge og gru og måske bliver et børnepublikum også lidt bange en gang i mellem.
Man lægger også mærke til de filmiske hilsener fra f.eks. “The Sound Of Music” (instr. Robert Wise, 1965) og Indiana Jones (jf. bl.a. “Jagten på den forsvundne skat”, Raiders Of The Lost Ark, instr. Steven Spielberg, 1981).
Det er jo et eventyr, så de onde og de gode må konfronteres. Men enden er god og meget opbyggelig: Det er dér, hvor man føler sig hjemme, at éns virkelige hjem er. Bjørnen Paddington kan således være en repræsentant for alle, der er adoptereret og oplever at stå i dilemmaet: Hvor hører jeg egentlig hjemme? For Paddington er svaret, at det ikke er biologi, der er det vigtigste, men dér hvor han oplever og føler sig elsket.
Links
Cinema Online ~ The Collision ~ ekko ~ Kulturbunkeren ~ Moovy

Maria
Relaterede Anmeldelser

Mavka – Skovens sang (Mavka – lisova pisnja)
6. marts 2025
Dune
7. oktober 2021