-
Asteroid City
"Som at læse Sartre med munden fuld af bobletyggegummi"
Medierådet: Historien udspiller sig i en fiktiv, amerikansk ørkenby i 1950'erne, hvor studerende og deres forældre fra hele Amerika er samlet til en Junior Stargazer/Space Cadet konference, som bliver afbrudt af begivenheder, der får konsekvenser for hele verden. -
Toves værelse
"Et symptom uden forklaring?"
Tilskueren er vidne til et mentalt freakshow, der kører i ring, og spørgsmålet er om filmen gør os meget klogere. Bortset fra at den re-gestalter psykiske terror og en psykisk indfoldethed, der gør det svært at skelne mellem offer og bøddel, helt og skurk, og som derfor må udspille sig gang på gang. Toves værelse er så at sige et symptom – uden en forklaring. -
Gabriel prisen 2023 til “Den store stilhed”
Det blev det danske kloster-drama “Den store stilhed”, som vandt den kirkelige filmpris Gabriel i 2023. Kåringen blev markeret fredag 2. juni under Landsforeningens årsmøde.
-
Den lille havfrue
"Imponerende, overdådig og alt for lang"
Disney er langt mere loyal over for tidsånden og dens krav end over for H. C. Andersens klassiske eventyr -
What’s Love Got To Do With It?
"Tam multi-kulti komedie"
Komedie om en ung kvindelig dokumentarfilm-instruktør i London, som vil lave en film om sine pakistanske naboer og deres muslimske tradition for arrangerede ægteskaber. Brylluppet bliver en overraskelse og en øjenåbner. -
Asfalt
"Vi har et valg og et ansvar (for hinanden)"
Holstebro og omegn bliver et nærmest mytologisk landskab i Charlotte Madsens nye film, ”Asfalt”. Alene det skal den have ros for. Det er en film, der handler om valget og ansvaret. Filmens budskab kan nemt tolkes kristent i retning af ethvert menneskes uvurderlige værdi i Guds øjne og fordringen om, at vore handlinger bør afspejle denne tro. -
Filmene bliver længere
Filmene bliver længere og længere. For os i 50+ alderen forbindes lange film med storfilm som ”Giant” (1956) (200’), ”The Ten Commandments” (1956) (220’), ”Ben-Hur” (1959) (210’) eller ”Exodus” (1960) (205’). Det var dengang, da storfilmene havde en pause og dermed yderligere en mulighed for at købe slik. Nu er det blevet almindeligt med en varighed på pænt over 120’, jf. nogle af de nyeste film, vi har anmeldt: ”The Batman” (175’), ”Drive My Car” (180’) eller ”Triangle Of Sadness” (145’).
-
Ken Loach – still going strong
Engelske Ken Loach er én af de aldrende instruktører, som heldigvis bliver med at lave film. På Cannes-festivalen maj 2023 præsenteres hans nyeste film, The Old Oak, om mennesker i en forladt mineby i det nordøstlige England. På baggrund af instruktørens lange, imponerende karrière har man lov at forvente sig noget godt.
-
Gik du glip af dette?
Gik du glip af vort arrangement i samarbejde med Gentofte Kino? Onsdag d. 25/1 viste Gentofte Kino den nye danske film “Den store stilhed”. Med Katrin Quist-Møller som moderator samtalede instruktøren Katrine Brocks og formanden for Kirke og Film, sognepræst Mia Lund Rao, om filmen.
-
Tanker med niveau og udfordring
Boganmeldelse af Bo Torp Pedersen
De skønne kunster, siger man somme tider. Men er det skønne også det guddommelige? Jacob Munk har i bogen “At se Gud i skønheden” meget prisværdigt sat sig for at undersøge det guddommelige i kunsten og begynder med føre os gennem en række æstetiske teorier. For adskillige læsere vil det være tung læsning, men det er umagen værd.
-
Vanskabte land
"Smukt og forfærdeligt"
Filmens fortekst fortæller, at den er skrevet over fundet af nogle gamle billed-glasplader, fotograferet af en udsendt præst. Så rammen er autentisk. Dog er det ikke de originale billeder, vi ser i filmen, det havde ellers været…
-
Fra Berlin til Brønshøj
Kirke og Films formand Mia Lund Rao tager til Berlin, hvor INTERFILMs bestyrelse holder møde, og hvor i øvrigt Berlin Filmfestivalen sætter i gang. Når formanden vender hjem til Brønshøj, begynder forberedelserne til KIRKE OG FILMs årsmøde og generalforsamling d. 20. marts.
Se PS med Berlinale opdatering. -
Bones and All
Luca Guadagnino formår med sin nye film ”Bones and All” at fusionere noget af det mest bizarre og grufulde vi kan forestille os med noget meget, meget smukt og følsomt. Jeg vil gå så langt at kalde det et mesterværk, som leger med grænsen mellem det onde og det gode i mennesker. -
Holy Spider
"Den mørke side af månen"
”Er det bare mig der er paranoid?” spørger den allergiske kvindelige journalist og hovedperson Rahimi sin mandlige og bilkørende, tøvende men også hjælpsomme kollega. Han, der fra start af har ladet hende og publikum vide at han…
-
Triangle of Sadness
"Frie slaver leger bedst"
En opstemt og overentusiastisk smuk mand klædt i stilfuldt sort vandrer med selvsikre skridt rundt i et baglokale fyldt med halvnøgne mandlige modeller. Med en kameramand lige i hælene, og en lille mikrofon i hånden, interviewer han…