Super Charlie

Animationsfilmen “Super-Charlie” er et skræmmende, sørgeligt eksempel på, hvor dumt og forkert det er at have for store, positive forventninger til en ny film. Historien bag børnefilmen er udtænkt og nedskrevet af selveste den store, berømte og elskede svenske krimiforfatter, Camille Läckberg, i tæt samarbejde med hendes egen søn, Charlie. En krimi om en lillebitte baby, som sekunder efter fødslen får superkræfter. Om søskendejalousi, spøjst illustreret ved “brødre-parret” Batman og Robin, Batmans side-kick (et begreb, der ofte, men ikke særlig klart, nævnes) som papirflade hopper ud af seriehæftet. Om korrupte embedsmænd, der foretrækker at bruge milliarder på avancerede våben frem for på bred velfærd, fordi de selv kan tjene styrtende på disse, og…

Nej, lad os begynde med begyndelsen, som er det, der allerførst går allermest galt! Da biograffortæppet trækkes fra, er vi helt uden introduktion midt i en vild og voldsom handling. Det er ikke en en lille opruskende, appetitvækkende forfilm inden hovedfilmen. Det er hovedfilmen, som hovedkulds og uforståeligt er i fuld gang: 50 år før hovedhandlingen kører de to knægte Anton og Inferno om kap på cykel. Den ondeste snyder, vinder selvfølgelig, og tvinger den lidt mindre onde til at tjene sig: Anton er livlangt Infernos slave. 50 år går. Inferno er nu en Darth Vader-kulsort kæmpestor Michelinmandagtig skurk, Anton en falleret opfinder, der vil forsøge at udnytte en 50-års hændelse i Universet, nemlig at op-støvsuge det magiske støv, der opstår, når to planeter kolliderer. Men han opnår kun at skubbe til støvets bane, så det i stedet flyver ind på en hospitals-fødestue.

Forvirret? Det vil de fleste være, og nu starter et nyt handlingsforløb: Støvet rammer nyfødte Charlie, søn af en enormt fed og enormt dum politibetjent (noget af en kliché!) og en fortravlet, presset og stresset krimi-forfatterinde. Her følger – sjovt, utraditionelt og modigt uromantisk – en detaljeret beskrivelse af, hvor voldsomt en nyfødt ændrer et etableret familieliv. Bl.a. forvises baby-Charlies 10-årige storebror Ville fra sit hyggelige drenge-værelse (det skal baby-Charlie nemlig have) til betjent-fars hjemmekontor. Her er væggene plastret til med billeder, udklip, information om forbryderne, hvilket sætter Ville på sporet af dem, fuldstændig uforståeligt for både far og alle andre. Ville føler sig forsømt, svigtet, overset og dybt jaloux på sin altdominerende baby-lillebror, men fire uger gammel kan Charlie gå, tale, ud-fordre, ud-tænke og ud-tæve enhver omkring sig, og Villes jalousi ændres til taknemmelig beundring og et tæt samarbejde om at fange de diffuse skurke er indledt!

Der er absolut intet forkert eller forgjort ved, at en eventyrfilm sammenholdt med den virkelige verden fremstår som det reneste, urealistiske vrøvl og volapyk, men handlingen skal fremstå klokkeklar på sige egne præmisser og logisk inden for filmens eget univers, og det gør “Super-Charlie” ikke! Sammenhængen mellem drengenes cykeltur 50 år tidligere og nutiden, mellem den uheldige opfinder og nogle skurkagtige renovationsarbejdere, og den Transformeragtige superskurk, Inferno, etableres aldrig, hvorfor betjent-fars stupide inkompetence udfolder sig frit og pinligt. Alle de sammenfiltrede handlingstråde og deres agerende personer skal tørne sammen ved en stor højtidelighed på Rådhuset, hvor betjent-far skal hyldes for sit (mangelfulde, inkompetente, misforståede) arbejde, som afgjort ikke har lagt hindringer i vejen for skurkene, og Ville og Charlie skal afsløre sandheden.

Men fordi rejsen til denne kulmination er så rodet og uklar, bliver den aldrig rigtig fængende eller interessant. En masse fine, interessante elementer samlet i et uklart, rodet forløb – en ærgerlig skuffelse. Selve animationen er lige så enkel og letfattelig som historien er rodet: Baby-Charlie er simpelthen uimodståelig bedårende og udtryksfuld; hans danske stemme, Lise Stoltenberg Addington, skal roses til skyerne for at løfte og øge hans begavede nuttethed betydeligt – bare så flot, præcist og rolle-indlevet! Miljøet er Storby-Sverige, let at leve sig ind i for danskere, superhelte-eventyret kombineret med realistiske problemer som søskende-jalousi, fraværende forældre, og spørgsmålet om offentlige penge skal bruges på våben eller velfærd kan vel næppe være mere aktuelt, og derfor bredt både underholdende og fascinerende, men måden, dette formidles på, taber alt og alle på gulvet.

Dette er, som nævnt, en animeret filmatisering af den store, svenske forfatterinde, Camilla Läckbergs allerførste børnebog af i alt 12 om “Super-Charlie”. Det haster ikke voldsomt med at få set evt. efterfølgere.

Links
ekko ~ Kulturinformation