The Batman

”Something in the way”, synger Kurt Cobain, rockbandet Nirvanas smertefulde stemme, mens kameraet panorerer over et mørkt, regnfuldt og nådesløst Gotham City. Og der er virkelig noget i vejen. Den fiktive by, der er troldspejl af New York – og måske i virkeligheden alle vestens metropoler, lider under kriminalitet, korrupte politikere og politifolk og resignerede borgere. Midt i denne suppedas af vold og mørke finder vi flagermusemennesket – The Batman, som har fået nok og tager sagen i egen hånd for på martyrisk vis at rydde op i sumpen.

Den historie har vi hørt mange før i mere eller mindre kulørte udgaver af Bob Kanes figur fra 1939. Filmisk er opgaven bedst løst af Tim Burton i hans to film fra 1989 og 1992 og Christopher Nolan i den nærmest kanoniserede trilogi fra 2005 til 2012. Andre forglemmelige bud er fra tid til anden dukket op i biograferne, og nu giver Matt Reeves (Abernes Planet og Cloverfield) sit bud på den stenrige selvtægtsmand Bruce Wayne og hans alter ego.

Aldrig har Gotham været så dunkel og Bruce Wayne så martret. Reeves skræller al playboy-fernis væk og sparer os for den til hudløshed fortalte historie om, hvordan Bruce som dreng så sine forældre blive dræbt og senere begynder at bygge alverdens bat-gadgets for på egen hånd at befri sin by for kriminelle udskud. Hvor Christian Bale og Michael Keatons inkarnationer af Bruce Wayne havde det som fisk i vandet, når de gav den som levemænd i dyre biler, er Robert Pattinsons portræt af den forældreløse utilpasset som bare pokker. Så snart den skudsikre læderdragt er taget af, falder han sammen, både fysisk og psykisk, og minder mere om en kejtet og tvær teenager end en playboy, der har penge til at gøre lige præcis, hvad han vil. Bat-dragten er den identitet, der er blevet den ægte for Bruce. Det er den, der giver ham mening i livet.

Handlingen begynder to år inde i Bruce Waynes hævntogt. Den maskerede skurk The Riddler er begyndt på sine uhyggelige seriemord, der skal udstille korruptionen i Gotham, mens Batman og politikommissær Gordon halser efter og forsøger at løse de kryptiske gåder, som er Riddlers kendetegn.

Matt Reeves genintroducerer det vigtige og glemte aspekt ved Batman-figuren, at han er en fantastisk detektiv, og på den måde har The Batman på mange måde mere til fælles med dystopiske kriminalfilm som Seven og Zodiac end stort set alle andre Batman-film, der hidtil er set.

Der er ikke meget superhelt over Robert Pattinsons portræt. Han får skrammer, når han bliver slået ned og han vægrer sig ved at skulle kaste sig ud fra toppen af et højhus – præcis som langt de fleste af os ville gøre, og derfor bliver 2022-versionen af Batman mere relaterbar, om end det skæres lige lovlig meget ud i pap, hvor utilpasset Bruce Wayne er, når han bare er Bruce og ikke den hævnende flagermus. Reeves kunne snildt have skilt sig af med langt de fleste voice overs, hvor Wayne småklynkende igen og igen forklarer, at han har det bedst i mørket/i dragten/i skyggen.

Filmens øvrige persongalleri er solidt besat af kapaciteter som Jeffrey Wright (Gordon), Colin Farrell (Pinguin), John Turturro (Carmine Falcone) og Zoë Kravitz (Selina Kyle aka Catwoman), men især Paul Dano skiller sig ud som The Riddler, der præcist balancerer mellem det nørdede og dødsensfarlige. Scenen hvor helt og skurk endelig står ansigt til ansigt, og Batman bliver konfronteret med, at han jo i virkeligheden er ude på det samme som Riddler – at udrydde udskuddet i Gotham, er uhyggelig og serverer filmens (og hele Batman-mytologiens) spørgsmål på et sølvfad: Kan selvtægt på nogen måde retfærdiggøres og hvor går grænsen mellem helt og skurk?

Der er noget i vejen, synger Kurt Cobain igen i slutningen af filmen, og det er der virkelig på mange planer: Batman står i vejen for, at Bruce Wayne kan tage kampen op med sine indre dæmoner i stedet for hele tiden at søge at udrydde de ydre. Korruption og gerrighed er i vejen for, at kriminalitet og ondskab kan forhindres. Den næste psykopatiske skurk er klar til at stemple ind, så snart den forrige er sat bag tremmer. Og sådan kan historien om den evige hævner, der gemmer sig bag flagermus og pansret læder, fortsætte. For der vil altid være noget i vejen, når mennesket portrætteres i den dystopiske fortælling om Batman.