The Room Next Door

Filmen kommer hertil med megen hæder, bl.a. vandt den Guldbjørnen ved årets filmfestival i Venedig. Den spanske mesterinstruktør Pedro Almodóvar og filmens udbasunerede tema, dødshjælp, må nødvendigvis skabe opmærksomhed.

Det er Almodóvar’s første amerikanske spillefilm, og man kan ikke lade være med at tænke, mens man ser filmen, om det er sproget eller emnet, der skaber fornemmelsen af distance og skematisk stivhed. Sprogproblemet kendes fra mange europæiske instruktører, der har fejlet i Hollywood, bl.a. vor egen Bille August. Emnet får i denne film en – for mig at se – noget forenklet behandling, da det mere drejer sig om et “overvåget” selvmord end egentlig dødshjælp.

Man kan også spørge, hvorfor Almodóvar overhovedet har valgt Hollywood? Selvfølgelig har det givet ham mulighed for at arbejde med to af tidens absolutte stjerner: Julianne Moore og Tilda Swinton. Men det meste af filmen er optaget i Madrid suppleret med stilfulde panoreringer hen over New York, hvor scenen primært er sat. Noget af det, som jeg i hvert fald savner i denne film er hans vitalitet og underfundighed og den grundlæggende sympati for de skildrede personer, som lyser ud af hans “hjemstavns” film.

Filmen handler som nævnt om terminal sygdom og de vanskelige overvejelser, der må gøres: Hvordan man kan tage afsked med livet værdigt og ikke mindst på egne præmisser. I denne situation er det vigtigt for den døende ikke at være alene. Et gammelt venskab bliver genetableret, og vi følger de svære samtaler og situationer, hvor den døendes afklarethed og venindens næsten panikagtige vaklen bliver testet.

De to blændende skuespillere, der normalt kan indfange os og holde os emotionelt fast, får simpelthen ikke nok “fylde” i de to roller. Det der skulle være en udfoldelse af et intimt, hjertevarmt forhold rammer aldrig. Det bliver et studie i to kvinder, der stilfuldt og i mondæne omgivelser “taler sammen” om vigtige ting! Måske er det også en lovlig markant sammenstilling: Den døende er tidligere krigskorrespondent og har mange gange været i en dødszone, men denne hendes sidste slipper hun ikke ud fra. Samtaler med en tidligere fælles elsker om, at selve kloden er i en dødskamp, er måske også en anelse for opstyltet.

Almodóvar kan meget mere end dette Hollywood forsøg, og man kan kun glæde sig til hans tilbagevenden til den verden, han så mageløst har gjort til sin egen gennem årene.

Links
ekko ~ The Guardian ~ Soundvenue