Unge Ahmed

Ahmed, spillet af den unge spirende skuespiller, Idir Ben addi, er en ung muslim, der dyrker en meget ekstremistisk opfattelse af koranen, og det eneste, der betyder noget for ham er at være ”en ægte muslim”. Hans mor deler ikke samme opfattelse af koranen, og hun prøver ihærdigt gennem filmen at få ham til at ændre indstilling til sin tro. Ahmed lytter ikke til sin mor, hvilket koster ham det gode forhold til hende.

Ahmeds forståelse af koranen får ham til at opfatte sin lærerinde som vantro, hvilket skubber ham ud i et drabsforsøg på hende. Denne handling får ham anbragt på et opholdssted for unge kriminelle i nogle måneder. Ahmeds mor har en forhåbning om at troen vil begynde at betyde mindre og mindre, men han bibeholder sin stærke tro.

Hvad skal der mon til, for at Ahmeds stærke tro vil blive svagere? Vil den forsvinde helt, eller vil den blive bevaret til det sidste?

Filmen er rigtig interessant på mange måder. For det første vender temaet lidt op og ned på den forestilling de fleste nok har om muslimske familier, hvor det er barnet, der afviger og gerne vil leve et normalt liv uden den religion, som forældrene fører. Her i ”Unge Ahmed” er det barnet, der stædigt holder fast i sin tro, hvilket koster ham forholdet til sin mor. For det andet er det interessant hvordan en så stærk tro kan få én til at gøre noget forfærdeligt som drab, fordi han tror han gør noget godt i forhold til sin religion.

Ahmed, som karakter, er meget alvorlig gennem hele filmen, hvilket skaber en vis seriøsitet

omkring religion, hvilket vil sige, at man får dét indtryk af religion, at det er noget man skal tage alvorligt, og ikke noget man skal lave sjov med, og så er det ikke noget man skal dyrke halvhjertet. Denne seriøsitet understreger også, at det eneste betydningsfulde i hans tilværelse er hans tro. Humor, romantik, familie og venskaber betyder ikke noget, så længe han bevarer forholdet til sin imam og koranen.

Det eneste jeg har at sætte på ”Unge Ahmed” er, at filmen er en anelse kedelig til min smag. Selvom den arbejder med nogle rigtig interessante og aktuelle emner, så er scenerne meget lange med få replikker. Derimod er skuespillet – især Idir Ben Addi – exceptionelt.

Når alt kommer til alt, er filmen helt klart anbefalelsesværdig.