Vogter

Lydene, alene lydene, som høres før det første billede oplyser lærredet, viser umisforståeligt, at vi er i et fængsel. Et miljø, der logisk nok med dets hårde, smalle, stramme afgrænsninger og to vidt forskellige persongrupper – ind- og ansatte – ofte har dannet rammen om dramaer af mange slags, I serien “Huset” fra 2023, var Sofie Gråbøl den forpinte, plagede midaldrende fængselsbetjent, psykisk via dybe, personlige problemer inde bag, men fysisk udenfor de persongruppe-adskillende tremmer. Her i “Vogter” spiller en anden af vore store, stærke, modne skuespillerinder, Sidse Babett Knudsen, hoved- og titelrollen som fængselsbetjenten Eva: Pligtopfyldende, korrekt, indesluttet og afstandstagende, ingen véd det mindste om hendes privatliv. Som fængselsdirektøren siger: ” Det eneste, vi undersøger er, om du har en ren straffeattest”.

En dag spotter Eva en ny. højrisiko-fange ankomme til “hendes” fængsel, og et ubændigt had blusser op bag den skarpt strøgne, følelses- og kønsudslettende, lyseblå uniformsskjorte. En dirrende finger under et “mug shot”, et forbryderfoto af en ung mand og et sagte hvisket “undskyld” afslører, at Evas forpinte samvittighed også er blevet vakt af den nye fange: 0-17. Han føres fluks ned i den underste cellekælder, hvor de psykopatiske “u-rehabiliteringsbare” fanger opbevares under strengeste bevogtning, men som en sand hævnens engel, følger Eva ham: Hun beder om at blive forflyttet ned til de farligste fanger. Her piner, plager, irriterer og generer hun 0-17 på alle de måder, er mulige for en vogter. Men en dag får Evas had og hævntørst hende til at gå fuldstændig amok, totalt miste kontrol og besindelse, hvilket bytter om på rollerne: Nu får den iskolde psykopat, som bestemt ikke er ubegavet, en gevaldig, grusom klemme på Eva, som han nu kan fremprovokere et tæt, personligt forhold til.

Dette syge, skæve vogter/fange-forhold, som når at demonstrere, at 0-17, nu benævnt: Mikkel, bestemt ikke er u-rehabilitérbar, men yderst lærenem, kan selvfølgelig ikke vare ved, og dets grusomme ophør understreger filmens kulsorte mål: Det Gamle Testamentes hævn-credo: Øje for øje. Det gør ingen hverken fri, forløst eller lykkelig; intet fremskridt er så sikkert og positivt at det ikke kan tages baglæns igen; selv frie mennesker kan være indespærret i et indre. psykisk fængsel; selv de bedste intentioner er blot et lag lak over de dybereliggende vaner og indgroede konventioner. Ikke alle sorte, sårede sjæle ønsker forståelse og tilgivelse, ikke alle martrede og ulykkelige er i stand til at forstå og tilgive.

At filmen fortæller så uendeligt lidt om sine personer, deres baggrunde og private liv, og konstant holder dem indespærret i fængselsmiljøet gør, at håbløsheden koncentreres til et hårdt stød i hjertekulen. En ond stemning, som styrkes af det storslåede skuespil: Vor store komedienne Sidse Babett Knudsen viser, at hun ligeså fuldstændigt behersker tragedien, og lader enhver følelse manifestere sig i det usminkede, hærgede ansigt, og unge, autodidakte Sebastian Bull formår med sit eksplosive raseri at matche hende fuldt og helt.

“Vogter” er ingen behagelig oplevelse, men en stor, voldsom, vigtig og tankevækkende én.

Links
ekko ~ Nosferadio
OBS
Kirke og Film har også anmeldt én af Gustav Möllers tidligere film
Den skyldige (2018)