Betty Ballon

Der hersker intens spænding i Ballon-byen: Det rektangulære hus ved siden af Far, Mor, Betty og Bobbis runde hjem er blevet udlejet, og nu er de nye beboere på vej; og det er da noget af et chok for alle i byen at opdage, at disse nye indflyttere er… en Kaktus-familie: Far, Mor, Kaj og Karla! Hvor Far og Mor er dybt bekymrede over flyttekassernes spidse hjørner og møblernes skarpe kanter, hæfter Betty og Bobbi sig ved, at de nye naboer også har to børn, -en pige og en dreng, endda på passende lege-sammen-alder. En opfattelsesforskel, der udfolder sig pudsigt-spændende gennem filmen. Her sættes også spotlys på de voksnes intense forsøg på at være høfligt imødekommende overfor hinanden trods de store livsstils-forskelle; sjovt for de små, -nok genkendeligt for adskillige ledsagende voksne, mens alle kan forenes i latter over en piiinlig ombytning af to sand(!)-kager!

Både Ballon- og Kaktus-familier er sårbare og skrøbelige: Balloner kan smelte, eksplodere og sive flade, – Kaktusser rådner (sært nok bruges dette ord ikke een eneste gang i filmen, skønt det ofte fremhæves, at kaktusser ikke tåler vand) ved for megen fugt, de bliver syge i ikke-tropiske temperaturer, og deres krukker revner ved stød eller fald. Der er altså nok at bekymre sig om, -hvad forældrene da også gør konstant og intenst mens de fire børn, to af førskole-alder, -to af teen-age, snarere “spekulerer i løsninger”. Løsninger er der heldigvis masser af når Betty og Kaj VIL kunne lege sammen, og Bobbi og Karla forelsker sig sødt stormende og genert kikset i hinanden. Alle har både styrker og svagheder, blot vidt forskellige. Og så gælder det om, at fremelske styrkerne og udnytte disse, samtidig med at beskytte både sigselv og andre mod svaghederne. Enkelt, fint og forståeligt!,

Her er grumme gys i børnehøjde som da Mors ballonsnor fanges i Kaktus-familiens lofts-ventilator, eller da Kaktus-fars vildt stærke chili-sauce får flammer til at springe fra grill-bøfferne, og Kaj jo kan dø af at hælde vand på…og det er nærliggende, men ikke hensigtsmæssigt, at Kaj forsøger sig med at bruge Betty som svævende drage ude i den voldsomme blæst, nu hun har ødelagt hans “rigtige”.

Mia Lyhnes stemme genkendes tydeligt i det glimrende galleri af rolle-indlevede og -præcise stemmer, – men mest mindeværdig er Eren Uysal som den utilpassede Kaj med kuldeklaprende “tænder” og rystende Kaktus-krop, -forrygende!

Bortset fra filmens overordnede mening og budskab er der meget lidt, der decideret er rettet mod ledsagende voksne: Ballonerne bliver pustet op på Arne Jacobsens ikoniske 1938-tankstation, “Paddehatten” på Strandvejen udfor Skovshoved nord for København, og, -lidt dumt, for Mor Ballon er iderig opfinder og netop ikke spor dum: at hun kalder Prousts bogværk for provstens, -men jeg kan have hørt forkert! Filmens målgruppe må være dem på alder med Betty og Kaj: de 4-5-årige, filmens enkelhed i både form og fortælling gør den i hvert fald letfattelig for de alleryngste bio-gængere.

Den mere åbne end egentlig “happy end” lægger også op til, at de ældre børn, -både blandt filmens persongalleri og blandt publikum – selv kan tage stilling, – og forældrene kan tale med de yngre om nødvendigheden af, -og mulighederne i denne åbne slutning.